Præhospital

FOA anklager Falck for unfair dumping

Næste år overtager Falck ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner fra Roskilde Brandvæsen, men fagforeningen FOA – der står til at miste over 40 medlemmer på grund af udbudsresultatet – anklager Falck for prisdumping. FOA mener, at ambulancekørslen fremover bør integreres mere i det offentlige sundhedsvæsen.

Brandvæsen

Københavnske brandfolk skal rykke ud til hjertestop

Tiden er altafgørende, når en person falder om med hjertestop. Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden har derfor indgået en aftale om at sende et brandkøretøj som First Responder, hvis brandkøretøjet er nærmest på patienten. Brandfolkene skal give livreddende førstehjælp, indtil ambulance og akutlæge når frem.

Brandvæsen

Nu er arbejdet med beredskabets strukturreform igangsat: Der skal spares et tre-cifret millionbeløb

Efter længere tids politiske forhandlinger er regeringen nu klar med et revideret kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg, der får tidligere departementschef Ib Valsborg som formand. Udvalget skal på under et halvt år færdiggøre en konkret model for den fremtidige organisering af beredskabet. Selv om besparelseskravene er mindre konkrete end i det første udkast, så bliver det stadig slået fast, at forventningen til udvalget er, at der findes besparelser på et tre-cifret millionbeløb, uden at det går ud over beredskabets robusthed.

Præhospital

Ambulancereddere har afvist at arbejde gratis

Roskilde Brandvæsen har afleveret sit tilbud på at køre ambulancer i Roskilde-området i de næste to år. Brandvæsenet er storfavorit til at vinde udbuddet, der omfatter en usædvanligt kort periode, hvorefter opgaven i hele Region Sjælland skal i et samlet udbud i 2016. Men brandvæsenet har taget utraditionelle metoder i brug for at kunne konkurrere med Region Sjællands eget kontrolbud: Ambulanceredderne er således blevet opfordret til at levere otte ekstra døgnvagter om året uden lønkompensation, men det har redderne afvist.

Brandvæsen

Forsvarsministeren skal i samråd om beredskabet

Venstre kalder nu forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i samråd i Folketingets Kommunaludvalg om det kommunale beredskab og beredskabskoordination. Det sker på baggrund af den meget omtalte lastbilsbrand på Lillebæltsbroen i juli. Her kritiserede Beredskabsstyrelsen efterfølgende Fredericia og Middelfart kommuner for mangelfulde mødeplaner for beredskabet, og det er netop møde- og alarmeringsplanerne, som samrådet især skal handle om. Men ministeren skal også redegøre for, hvilke planer regeringen har for det statslige og kommunale beredskab i den kommende finanslov for 2014.

Brandvæsen

USA: Bliv katastrofe-reporter for beredskabsmyndighederne

Hvordan får man bedst et overblik over en større ulykke eller katastrofe? For de amerikanske beredskabsmyndigheder er svaret, at man lader både borgere og beredskabets medarbejdere indsende billeder via en app, hvorefter alle kan se de godkendte billeder på en hjemmeside. Det er FEMA – Federal Emergency Management Agency – som har lanceret muligheden for at blive FEMA Disaster Reporter.

Brandvæsen

Millioner til renere arbejdsmiljø i Københavns Brandvæsen

4,5 mio. kr. Så mange penge har politikerne på Københavns Rådhus afsat til at skabe et renere arbejdsmiljø i Københavns Brandvæsen. Pengene skal blandt andet gå til indkøbt af 500 nye branddragter. Baggrunden er, at utilsigtet spredning af farlige partikler – ud over sundhedsfare – kan medføre væsentlige merudgifter til rengøring, udskiftning af branddragter og øvrigt brandmateriel. Derfor vil Københavns Kommune fokusere på at minimere spredningen af potentielt farlige partikler fra et skadested til brandvæsenets stationer og serviceværksteder.

Præhospital

46 ambulancefolk fyret – midlertidigt

Fredag eftermiddag måtte beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen skrive 46 fyresedler til ambulancereddere hos brandvæsenet. De mange reddere bliver afskediget som følge af det kommende udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner, og hvis Roskilde Brandvæsen – som ventet – vinder udbuddet, vil afskedigelserne være rent teoretiske.

Præhospital

Ekstra ambulance og permanent akutbil i Varde Kommune

Region Syddanmark styrker nu akutberedskabet i Varde Kommune. Det sker gennem en opgradering af ambulanceberedskabet i Varde by, hvor en dagambulance ændres til døgnambulance, således at der fremover vil være to døgnambulancer til rådighed. Desuden får Oksbøl en permanent akutbil som erstatning for den militære akutlægebil i Oksbøllejren, der er ramt af besparelser i Forsvaret.

Brandvæsen

Brandfolk: Lukning af stationer vil give kraftig stigning i udrykningstider

Udsigten til en besparelse på omkring 900.000 kr. om året har fået Bornholms Regionskommune til at overveje en lukning af brandstationerne i Allinge og Gudhjem. I stedet vil kommunen overlade brandslukningen på Nordbornholm til Beredskabsstyrelsen Bornholm i Allinge. Men brandfolkene på de to stationer advarer om, at en lukning vil give en kraftig stigning i udrykningstiderne i Gudhjem-området. Brandfolkene peger i stedet på, at der kan hentes besparelser ved at ændre brandvæsenets ledelsesstruktur.