Google Maps
Brandvæsen

Stor organisationsændring i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Fra 1. november 2019 vil Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ændre hele beredskabets organisering. Siden etableringen i 2015 har beredskabet haft en struktur med en Myndigheds og Forebyggende Afdeling og en Operativ Afdeling. Men nu vil beredskabet i stedet gå over til en matrixorganisation med flere kompetencer til de lokale ledere og nedlæggelse af en topchefstilling.

Præhospital

Ambulanceredder fik indre kvæstelser da ambulance kolliderede med hjemmeplejebil

En 34-årig kvindelige ambulanceredder blev onsdag aften bragt til Rigshospitalet med indre kvæstelser, efter at en ambulance med udrykning var kollideret med en hjemmeplejebil i Greve. Redderens tilstand er dog ikke kritisk. En 69-årig patient i bårerummet, ambulancens 41-årige fører samt den 49-årige fører af hjemmeplejebilen slap fra uheldet uden alvorlige skader.

Brandvæsen

Brandfolk hædret for at redde mindst syv menneskeliv ved brand på plejehjem

Den Danske Redningsberedskabspris blev fredag overrakt til fire brandfolk for deres indsats ved den tragiske brand på plejehjemmet Farsøhthus i 2018 – en indsats, som begrænsede tragediens omfang. Branden på Farsøhthus kostede tre kvinder livet, men dødstallet havde sandsynligvis været mere end det tredobbelte, hvis ikke de første brandfolk på stedet havde handlet, som de gjorde.

Præhospital

Fagforening vil betale – nogle – ambulanceredderes gebyr for autorisation

Den nye autorisationsordning for ambulancebehandlere indebærer, at både reddere og paramedicinere af egen lomme skal betale statens gebyr for autorisation og registrering. Fagforeningen 3F har imidlertid besluttet, at man vil betale gebyret for nyuddannede reddere, som skal bruge autorisationen for at kunne arbejde. 3F satser på at få en løsning for de øvrige reddere ved overenskomstforhandlingerne.

Brandvæsen

Fyret beredskabsdirektør fratræder i februar 2020

I august blev Vestsjællands Brandvæsens beredskabsdirektør, Helle Søeberg, fritaget for tjeneste. Nu har brandvæsenet formelt besluttet, at hun skal afskediges, men det sker først med virkning fra 29. februar 2020. Indtil videre er operativ chef Lars Karlsen konstitueret i stillingen som beredskabsdirektør, og først når det er afklaret, om Vestsjællands Brandvæsen kan fortsætte, tages der stilling til genbesættelse af direktørstillingen.

Brandvæsen

Brandvæsener: Vi kan ikke leve op til lovkrav om lærlinge

Staten har fastsat nye regler, som belønner de arbejdsgivere, der ansætter mange lærlinge, mens arbejdsgivere, der ikke ansætter nok, skal betale 27.000 kr. pr. manglende plads. Men nu slår landets brandvæsener alarm, for brandfolkenes tidligere uddannelse som f.eks. elektrikere påvirker kravet til antallet af lærlinge. Det kan koste et enkelt brandvæsen over 900.000 kr. om året.

Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen vil indføre ny struktur med en operationschef

Østjyllands Brandvæsen vil styrke den operative ledelse ved at indføre en døgndækkende funktion som operationschef. Baggrunden er, at evalueringer fra flere større hændelser har vist, at der mangler en leder, som er forankret på brandvæsenets vagtcentral. Operationschefen skal give robusthed og udholdenhed under større og længerevarende indsatser samt ved flere samtidige hændelser.

Brandvæsen

Ny undersøgelse: Kan sodpåvirkning af brandfolk ved brandslukning forebygges?

Arbejdsmiljøforskningsfonden har bevilget 3 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, om ændringer i arbejdsgange mindsker afsætningen af tjærestoffer på brandfolks hud i forbindelse med brandslukning. Det vil bl.a. ske ved at undersøge tjærestofeksponeringen på brandfolk på en række brandstationer, der har forskellig praksis i forhold til hygiejne.