Præhospital

Responce-ejer: Jeg var ikke i lommen på Falck

Falck har ikke haft nogen som helst mulighed for at blande sig i driften af Responce. Sådan lyder det fra Responces direktør og ejer, Michael Sørensen, der betegner påstandene om tætte bånd mellem de to selskaber som det pureste opspind. ”Vores bestyrelse, ledelse og stab har kæmpet mod Falck”, siger Michael Sørensen.

Præhospital

Var ambulanceudbud aftalt spil?

Gik alt efter reglerne, da Falck og Responce bød på ambulancekørslen i Region Midtjylland? Det skal de midtjyske regionspolitikere drøfte, efter at det er kommet frem, at der siden 2013 har været tætte økonomiske bånd mellem Falck og Responce, hvor Falck lånte et større millionbeløb til Responces ejere mod at få pant i ejernes aktier i Responce.

Præhospital

Lægehelikopterne har fortsat ikke travlt

Den landsdækkende lægehelikoptertjeneste, som blev etableret i oktober 2014 og koster 127 mio. kr. om året, har fortsat ikke travlt. I 1. kvartal 2015 havde de tre lægehelikoptere i alt 477 flyvninger, og det svarer til, at hver helikopter i gennemsnit er i luften mindre end to gange i døgnet. Dermed koster hver flyvning omkring 66.000 kr.

Præhospital

Region hjemtager driften af babyambulance

Fra begyndelsen af 2016 overtager Region Hovedstaden driften af regionens særlige babyambulance fra Falck. Derfor går regionen nu i gang med at indkøbe en specialambulance med boxopbygning, som skal leveres inden årsskiftet. Babyambulancen udfører årligt omkring 140 transporter af meget syge nyfødte og helt små børn.

Brandvæsen

IT-direktør bliver chef for det nordjyske beredskab

Det nye nordjyske beredskab, som er under etablering, har ansat sin direktør. Valget er faldet på direktøren for KMD’s borgernære softwareløsninger, Bjarne Grøn. Kommunerne har ved ansættelsen lagt vægt på den store erfaring i offentlige beslutningsprocesser, som Bjarne Grøn har i kraft af et tæt samarbejde med kommuner, regioner og statslige institutioner.

Brandvæsen

I dag testes sirenerne

I dag klokken 12 tester Beredskabsstyrelsen og politiet det landsdækkende sirenevarslingssystem. Så når sirenerne lyder landet over, er der ikke fare på færde. Det sker for at afprøve varslingssystemet, og for at befolkningen skal lære sirenevarslingssignalerne at kende.

Autohjælp

Dansk Autohjælp venter hårdt 2015

Dansk Autohjælp forventer, at 2015 bliver et hårdt år, hvor aktivitetsniveauet falder – og hvor selskabets årsresultat derfor bliver væsentligt dårligere end i 2014. Derfor vil selskabet i 2015 have fokus på effektiviseringer og udnyttelse af synergier i SOS-koncernen, som ejer Dansk Autohjælp. Det sker, efter at Dansk Autohjælp i 2014 fik et rekordoverskud.

Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen skal have hovedsæde i nye lokaler i Aarhus

Det fælles beredskab for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner skal have hovedsæde i Aarhus, hvor der skal etableres nye lokaler, som kan rumme beredskabets ledelse, administration, fælles vagtcentral, uddannelsescenter og myndighedssagsbehandling. Det fremgår af det første udkast til det oplæg, som politikerne senere på året skal tage stilling til.

Brandvæsen

Også nordøstjysk beredskab har nu ansat beredskabsdirektør

Beredskabskommissionen for Brand og Redning Djursland har ansat den 38-årige Kasper Sønderdahl som direktør for det kommende fælles beredskab mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Han kommer fra en stilling som sikkerhedschef i Muskelsvindfonden og har desuden i en årrække håndteret sikkerhed og risikostyring hos Vestas.

Brandvæsen

Nu har også Kolding fået brandkadetter

Ungdomsskolen og Kolding Brandvæsen har startet et 3-årigt projekt om brandkadetter i Kolding Kommune. Projektet modtager økonomisk støtte fra Velux Fonden og TrygFonden. Brandkadetkorpset er for børn og unge i alderen 10-17 år, som gennem uddannelse og socialt samvær udvikler sig til ansvarsbevidste medborgere.