Brandvæsen

Stor uenighed mellem kommuner om nordsjællandske brandbesparelser

Det nye Nordsjællands Brandvæsen skal spare 2,8 mio. kr. på det operative beredskab, men ejerkommunerne er havnet i en indædt strid om, hvor besparelserne skal findes. Alle kommuner med undtagelse af Helsingør peger således på, at brandstationen i Tikøb skal nedlægges, men Helsingør har konsulteret et advokatfirma og er indstillet på at nedlægge veto. Samtidig lægges der op til store ændringer i brandkøretøjernes placeringer.

Præhospital

16-årig sigtet for vold mod ambulancepersonale

En kun 16-årig mand fra Nykøbing Sjælland er nu blevet sigtet for vold mod ambulancepersonale og hærværk efter en episode i weekenden. Den 16-årige blev natten til lørdag hentet af en ambulance i Nykøbing Sjælland, hvorfra han skulle bringes til sygehuset i Holbæk. Undervejs gik han imidlertid amok i ambulancen.

Google Maps
Brandvæsen

Udskyder beslutning om lukning af brandstationer

Først i 2016 skal det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner have fundet de samlede besparelser på 6,8 mio. kr., som beredskabet er blevet pålagt. På kort sigt skal der dog stadig findes besparelser, og det kan bl.a. resultere i, at Falck overtager brandslukningen i Hadsten. I 2016 er stationerne Knebel, Fjellerup, Øster Tørslev og Langå nu i fare for lukning.

Præhospital

Her er BIOS’ midlertidige stationer

Selv om håndværkerne knokler, så vil kun de færreste af BIOS’ kommende stationer stå helt klar, når selskabet den 1. september 2015 overtager ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark. Dermed bliver det i en kortere overgangsperiode nødvendigt med en midlertidig indkvartering til ambulanceredderne, og derfor er BIOS ved at indsætte en række beboelsespavilloner.

Præhospital

Snarrådig datter reddede sin familie

En EH-101 redningshelikopter og patruljefartøjet Diana var tidligere på ugen med til at afværge en tysk familietragedie ved øen Musholm i Storebælt. Det var familiens 13-årige datter, der slog alarm, mens hendes far, mor, lillesøster og lillebror alle drev længere og længere væk fra sejlbåden.

Præhospital

Amerikanske ambulanceoperatører i kæmpe-fusion

To af de største ambulanceoperatører i USA har besluttet af fusionere. Det er det privatejede Rural/Metro, som fremover bliver en del af den børsnoterede koncern Envision Healthcare, der i forvejen ejer ambulanceoperatøren American Medical Response (AMR). Udover ambulancekørsel varetager Rural/Metro også brandslukningen i en række kommuner.

Præhospital

Falck har samme problemer som BIOS – i Sverige

Det er ikke kun BIOS, som har problemer med at skaffe nok personale til ambulancetjenesten. Og det er ikke kun BIOS, som søger at løse rekrutteringsproblemerne ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft. I Skåne står Falck med en udfordring, der på flere områder minder om BIOS’, efter af omkring 30 erfarne medarbejdere har forladt Falck, og her dækkes hullerne i vagtplanen nu af danske medarbejdere.

Præhospital

Udlejer undrer sig over manglende bankgaranti fra BIOS

I sidste uge kunne ejendomsinvestor Mogens Milling i avisen læse, at han skulle stå for ombygningen af BIOS’ kommende station i Svendborg. Det undrede Mogens Milling, for han har ikke indgået nogen aftale med BIOS –han mangler nemlig stadig den bankgaranti, som er en forudsætning for, at han kan indgå aftalen og igangsætte arbejdet.

Brandvæsen

Sønderjylland får fælles beredskab uden Sønderborg – men døren holdes åben

De tre byråd i Tønder, Aabenraa og Haderslev har nu godkendt etableringen af et fælles beredskab, Brand & Redning Sønderjylland. De tre kommuner fortsætter efter sommerferien arbejdet med at etablere det nye selskab, der formelt bliver en realitet pr. 1. januar 2016. Døren holdes åben for Sønderborg Kommune, der har forkastet det aftalegrundlag, som de tre andre kommuner nu har vedtaget.