Brandvæsen

Undersøgelse af brandsikkerhed i plejeboliger er klar

Brandsikkerheden i flere plejeinstitutioner lever ikke op til bygningsreglementets krav og beredskabslovgivningens driftsmæssige brandsikkerhedskrav. Det viser en ny undersøgelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Undersøgelsen viser, at der især er problemer med overholdelse af kravet om sprinkling i plejeinstitutioner i fleretages bygninger.

Præhospital

BIOS-sagen koster Falck-direktør jobbet

Efter 40 år i Falck forlader assistancedirektør Lars Vester Pedersen nu redningskorpset. Årsagen er BIOS-sagen – Lars Vester Pedersen var nemlig øverste direktør for Falcks danske ambulanceforretning, da Falck i 2014-15 agerede i strid med konkurrencelovgivningen for at gøre det sværere for BIOS at komme ind på det danske marked.

Brandvæsen

Frikendt for at dele dødsfoto på Facebook

En 37-årig mand fra Padborg er blevet frifundet for at have delt billeder af en voldsom dødsulykke på Facebook. Ulykken skete i marts sidste år, hvor den Sønderjyske Motorvej var indhyllet i en tæt tåge. Den 37-årige tog billeder af en forulykket firehjulstrækker. Efterfølgende lagde han billederne på Facebook.

Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen klar med stor spareplan

En ny spareplan skal sikre, at Østjyllands Brandvæsen kan reducere omkostningerne med 5 mio. kr. om året. Det skal blandt andet ske ved at investere færre penge i nyt materiel, ved at sælge de særlige specialtendere i havneberedskabet i Aarhus samt ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men da sparekravet er på 8,5 mio. kr., mangler der stadig 3,5 mio. kr. i budgettet, og det kan føre til, at serviceniveauet må reduceres.

Præhospital

Falck opgiver anke i konkurrencesag

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Præhospital

Medarbejder hos kommunikationsfirma får ”kraftig advarsel” for samarbejde med Falck

Kommunikationsfirmaet Advice arbejdede tæt sammen med Falck i forbindelse med BIOS-sagen. Ifølge Advice har firmaet på flere parametre ikke levet op til de værdier og standarder, som firmaet har. Derfor har en medarbejder nu fået ”en kraftig advarsel” for sin rolle i sagen, “der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for”.

Præhospital

BIOS-kritisk gruppe på Facebook blev reelt drevet af Falck

Da debatten om BIOS rasede, var det Facebook-gruppen ”Nej tak til ambulancekaos”, som bragte mange af de kritiske historier om det hollandske ambulanceselskab. Det fremstod som om, at gruppen blev administreret af en ambulanceredder i Region Syddanmark, men reelt var den oprettet af Falcks kommunikationsbureau, der også kom med forslag til kritiske historier, som redderen kunne offentliggøre.