Præhospital

Truede ambulancereddere med pistollignende genstand

Onsdag kl. 18.10 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra personalet på en ambulance om, at en mand havde truet dem med en pistollignende genstand, da de ankom til et hus på Saltbækvej i Kalundborg. Ud fra politiets forudgående kendskab til den 47-årige mandlige beboer i huset, tog politiet alle forholdsregler og mødte talstærkt frem.

Politi

Syv sager om ulovlig udrykningskørsel i 2020

Politiklagemyndigheden har i 2020 behandlet syv sager vedrørende politifolks udrykningskørsel. Typisk er sagerne endt med en bøde til den enkelte politibetjent, men i to tilfælde endte sagerne i byretten, hvor betjentene blev frifundet. I begge sager forsøgte statsadvokaten at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke frifindelserne, men nævnet sagde nej.

Brandvæsen

Ny beredskabschef i Sønderborg kommer fra politiet

Den 1. august 2021 tiltræder Allan Dalager Clausen som ny beredskabschef i Sønderborg Kommune. Allan Dalager Clausen har været politimand i 24 år, langt de fleste år med tjenestested i Sønderborg, og i dag er han afdelingsleder i den operative afdeling hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg. Han har tidligere været ambulanceredder hos Falck.

Brandvæsen

Varslingssirenerne testes onsdag kl. 12

Som vanligt tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne den første onsdag i maj kl. 12. Der er derfor ingen grund til at blive bekymret, når du hører sirenerne onsdag. Varslingssirenerne bruges til at advare om større ulykker eller katastrofer. Derfor er det vigtigt at teste sirenerne jævnligt for både at identificere fejl og minde folk om, hvad de skal gøre ved en reel varsling.

Politi

Stort alarmfirma politianmeldt for at lyve om indbrud

Alarmfirmaet Verisure – der blandt andet sælger tyverialarmer under varemærket Falck Alarm – er blevet meldt til politiet for vildledning. Det er Forbrugerombudsmanden, som har indgivet politianmeldelsen, og baggrunden er blandt andet, at Verisure har løjet overfor potentielle kunder ved at fortælle, at der havde været mange indbrud i deres lokalområde.

Præhospital

Jelling får akuthjælpere

I dag dækkes Jelling-området primært af ambulancer fra Vejle og Give, og i 2020 var der 33 ambulanceudrykninger med en responstid på over 15 minutter og to udrykninger med en responstid på over 20 minutter. Derfor vil Region Syddanmark nu oprette en akuthjælperordning i området. Initiativet kommer fra en lokal interessegruppe med 23 medlemmer.