Præhospital

Ambulancernes responstider i 3. kvartal 2021

Den danske ambulancetjeneste er under pres, og det illustreres af de nyeste tal for ambulancernes responstider. I 3. kvartal var ventetiden på en ambulance således markant højere end i 2. kvartal i alle regioner. Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor andelen af hurtige udrykninger faldt med over 3 procentpoint, og i Region Nordjylland og Region Hovedstaden, hvor faldet var på 2 procentpoint. 

Politi

Fik belønning for at redde bevidstløs mand ud af en brændende bil

Mathias Nielsen var en af de borgere, der fredag fik en dusør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved et arrangement på politigården i Næstved. Mathias fik dusøren, fordi han trak en bevidstløs mand ud af en brændende bil efter et færdselsuheld. Hændelsen skete den 31. juli 2021, hvor Mathias kom kørende på Marielyst Strandvej i Væggerløse, da to biler foran ham kørte frontalt sammen.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen indgår ny kontrakt med Falck

Vestsjællands Brandvæsen og Falck har indgået en ny brandslukningskontrakt, som indebærer, at Falck fortsat skal drive fire vestsjællandske brandstationer. Kontrakten omfatter stationerne i Mørkøv, Snertinge, Tuse Næs og Holbæk, og der er tale om en kontrakt med en kort varighed på et år samt med mulighed for forlængelse i yderligere et år.

Brandvæsen

Danske forskere: Brandfolk kan have en let øget risiko for visse kræftformer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har kendskab til en række undersøgelser, der konkluderer, at brandfolk kan have en let øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde. Det oplyser forskningscenteret, efter at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt der er evidens for, at brandfolk har øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde.

Brandvæsen

Her er det nye Vejle Brandvæsens logo

Om små to måneder genopstår Vejle Brandvæsen, når Vejle Kommune forlader det fælleskommunale TrekantBrand. Kommunen investerer godt 29 mio. kr. i det nye brandvæsen, og siden beslutningen om udtræden er der blevet arbejdet intensivt på at sikre et robust og driftssikkert beredskab fra årsskiftet. Og nu er Vejle Brandvæsens logo så på plads.

Præhospital

Nu bliver grænseoverskridende ambulancehjælp mere smidig

I løbet af denne måned bliver der etableret en digital integration og dermed direkte forbindelse mellem AMK-vagtcentralen i Odense og den tyske vagtcentral i Harrislee. Det vil sikre, at de tyske ambulancer, som dækker en del af Sønderjylland, kan rykke hurtigere ud, ligesom risikoen for fejl bliver mindre, når de nuværende – og manuelle – processer afskaffes.

Præhospital

Også Venstre vil have flere ambulancer

I sidste uge præsenterede regeringen et nyt udspil, som skal styrke det præhospitale beredskab med 5-10 ekstra enheder på landsplan. I dag har Venstre så præsenteret et sundhedspolitisk udspil, og her er det største oppositionsparti på samme linje som regeringen: Venstre foreslår således, at der indsættes 15 nye ambulancer og akutbiler.

Præhospital

Region vil lease 18 nye ambulancer

Region Hovedstaden har besluttet at hjemtage ambulancekørslen i Hvidovre-delområdet, som primært omfatter den ambulancekørsel, der i dag varetages af Hovedstadens Beredskab. Derfor har regionen nu behov for at investere 22 mio. kr. i en leasingramme, som skal gøre det muligt at købe 17 ambulancer, en XL-ambulance samt et såkaldt driftskøretøj.