Brandvæsen

Minister: Krav til afgangstid afskaffes ved årsskiftet

Allerede fra årsskiftet vil det nuværende krav om, at brandudrykninger skal afgå indenfor 5 minutter, blive afskaffet. Det er i hvert fald vurderingen fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som ellers netop har afgivet ansvaret for området til den nye beredskabsminister. Ifølge forsvarsministeren har Beredskabsstyrelsen således igangsat arbejdet med en revision af dimensioneringsbekendtgørelsen.

Brandvæsen

Ny beredskabsminister får meget bred vifte af opgaver

Gennem mange år har fagfolk opfordret til, at der blev oprettet et beredskabsministerium. Nu er ministeriet så en realitet med Venstre-manden Torsten Schack Pedersen som ny minister. Men redningsberedskabet udgør kun et lille hjørne af ministeriet, som også skal tage sig af opgaver som spionagetrusler, strandinger, it-systemer til staten, sejladssikkerhed, kystbeskyttelse og deponering af radioaktivt affald.

Brandvæsen

Beredskabet får nu sit eget ministerium

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Det er titlen på et nyt ministerium, der bliver en realitet torsdag. Det er stadig uklart, hvad ministeriet nærmere skal beskæftige sig med – udover at en hovedopgave tilsyneladende bliver at sikre, at danskere ikke strander på motorveje under snestorme. Det ligger dog fast, at det kun er én del af beredskabet, som placeres i ministeriet.

Præhospital

Vejle får en ekstra ambulancebase med en enkelt ambulance

Fra september 2025 får Vejle en ekstra ambulancebase, der placeres i et område vest for Vejle by. Det er i hvert fald den model, som Region Syddanmark lægger op til. Den nye ambulancebase indebærer ikke, at Vejle får flere ambulancer – men en af byens fem ambulancer flyttes fra en kommende hovedstation i Vejle Syd til den vestlige base.

Brandvæsen

Frygt for tyve får brandværn til at investere i nye skabe til brandfolkene

Når de frivillige brandfolk rykker ud, så efterlader de ofte både punge, mobiltelefoner og bilnøgler på brandstationen. Og det er ikke altid, at alle porte bliver lukket helt, når brandkøretøjerne forlader stationen. Derfor har Hoptrup Frivillige Brandværn nu investeret over 100.000 kr. i nye og tyverisikre skabe til brandfolkene, så de ikke længere risikerer at få stjålet deres ejendele.

Præhospital

Røde Kors ønsker en mere central rolle i beredskabet

Røde Kors har over 40.000 frivillige i Danmark, og organisationen ønsker at få en ny rolle i det danske beredskab. Røde Kors foreslår, at politikerne styrker civilsamfundets rolle og ansvar i samfundssikkerheden, at man integrer civilsamfundets psykosociale indsatser i det nationale beredskab, og at der etables et socialt beredskab til gavn for samfundets mest udsatte grupper.

Præhospital

18 anerkendelser af udenlandske ambulanceuddannelser i 2023

Sidste år fik ambulancefolk i 18 tilfælde anerkendt en udenlandsk uddannelse som enten ambulancebehandler eller paramediciner i Danmark. I forhold til 2022 er antallet af sager stort set uændret, men dog med en forskydning, så flere paramedicinere tager deres uddannelse med til Danmark. Der blev i 2023 givet fem afslag på anerkendelse.

Præhospital

Ambulancernes responstider i 2. kvartal 2024

Der er to modsatrettede udviklinger i de nyeste tal for ambulancernes responstider. I Region Sjælland er der et markant fald i andelen af ambulancer, der er hurtigt fremme hos patienterne. Og i Region Hovedstaden er der omvendt en hidtil uset forbedringer af responstiderne, så regionen er gået fra en næstsidsteplads til en suveræn førsteplads.