Præhospital

Ny ambulance til Samsø Redningskorps

I disse år er det sjældent at se en ny Mercedes-ambulance, efter at de fleste ambulanceoperatører er gået over til enten VW Crafter eller MAN. Men hos Samsø Redningskorps er valget faldet på Mercedes som redningskorpsets nyeste køretøj. Samtidig viser erfaringerne med endnu en ny Mercedes, en akutlægebil, at hybridmodellen giver et brændstofforbrug på kun 1,2 liter dieselolie pr. 100 kørte kilometer.

Præhospital

Ambulanceredder frifundet for uagtsomt manddrab

Der var ikke tale om uagtsomt manddrab, da en akutlægebil med en 45-årig ambulanceredder bag rattet påkørte en personbil, hvorved en 63-årig mand fra Esbjerg afgik ved døden. Det fastslog en domsmandsret ved Retten i Esbjerg i dag. Ambulanceredderen blev frifundet for tiltalen om uagtsomt manddrab, men anklagemyndigheden overvejer nu, om dommen skal ankes.

Præhospital

Budgetaftale: Vil ikke betale for at uddanne redderelever til andre regioner

Næste år vil Region Midtjylland øge andelen af ambulanceredderelever fra 5 pct. af redderne til 7 pct. Regionen har afsat 2,3 mio. kr. til etablering af et ekstra uddannelseshold, men indtil videre gælder bevillingen kun for 2023. Regionspolitikerne har nemlig besluttet, at de vil følge udviklingen i de andre regioner, så Midtjylland ikke ender med at uddanne elever til resten af landet.

Brandvæsen

Politiet går ind i sag om fund af kemikalier og fyrværkeri hos brandvæsen

Midt- og Vestsjællands Politi vil nu vurdere, om der er grundlag for en straffesag, efter at politiet tirsdag fik en anmeldelse om, at der hos Vestsjællands Brandvæsen i Kalundborg var fundet en større mængde af opmagasinerede kemikalier og fyrværkerieffekter. Materialet – herunder op mod 4 tons fyrværkeri – er tilsyneladende blevet samlet sammen gennem nogen tid som led i beredskabets daglige arbejde, men er ikke blevet bortskaffet løbende.

Præhospital

Sigtet for at køre i slipstrømmen af en ambulance

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik mandag eftermiddag en anmeldelse fra en ambulancefører, der kørte på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Slagelse med en patient, som skulle til behandling. Ambulancen kørte med udrykning og høj hastighed, og på et tidspunkt bemærkede redderen, at der fulgte en bil efter ambulancen med meget kort afstand og nærmest klæbede til ambulancen.