
VK-strid om brandslukning
På Frederiksberg har spørgsmålet om en borgerlig mærkesag antændt en politisk broderkrig mellem de Konservative og Venstre. Venstre kræver, at det kommunale brandvæsen sendes i offentligt udbud, men det vil den konservative borgmester, Mads Lebech, ikke høre tale om. Så bliver slukningen dyrere og dårligere, mener borgmesteren, der ikke vil lade et “privat monopol” som Falck byde.