Falck får stor bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
Falcks tavlevogne var ikke dimensioneret til at beskytte mod påkørsler. Og Falck vidste, at der var bilister, som kørte med mindst 110 km/t på de motorveje, hvor tavlevognene var indsat. Det er hovedårsagen til, at Falck i dag er blevet idømt en stor bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen ved to meget alvorlige ulykker, hvor tavlevogne blev påkørt.