Ny alarmcentral giver eksplosiv stigning i udrykninger
Antallet af ambulanceudrykninger med Kørsel 1 hos Roskilde Brandvæsen er steget med 60-80% i forhold til sidste år. Og ifølge brandvæsenet skyldes en væsentlig del af stigningen den nye alarmcentral i Slagelse, der dækker Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter. Tidligere havde brandvæsenet en tæt dialog med alarmcentralen i Roskilde, og lokalkendskabet gjorde, at mange ting blev klaret ved at tale om tingene i stedet for straks at sende en ambulance afsted med udrykning.