
Søllerød-Hørsholm Brandvæsen har taget over i Hørsholm
Søndag kl. 12.00 overtog det fælleskommunale Søllerød-Hørsholm Brandvæsen officielt brandslukningen i Hørsholm Kommune. Hidtil er brandslukningen blevet varetaget af Falck, men Hørsholm Kommune har valgt at etablere sit eget beredskab i samarbejde med nabokommunen Søllerød. I brandvæsenets første måned, hvor lovgivningens krav til udrykningstider stadig gælder, vil brandvæsenet ikke kunne overholde lovgivningen i Rungsted-området.