Ambulancefolk kunne ikke et ord dansk
“Det er uacceptabelt at tyske reddere ikke kan et ord dansk”. Det siger Jesper Andersen fra Falck i Sønderborg, efter han i går blev blev sendt ud til en færdselsulykke, som krævede assistance fra tyske ambulancer. Det er avisen Der Nordslesviger, der skriver om Jesper Andersens kritik af de tyske reddere fra Flensborg Brandværn efter en større trafikulykke på Krusåvej vest for Rinkenæs i går, hvor en familie på fem kørte galt.