
Articles by Redaktionen


Overvejer fælles beredskab på Djurs
Fra nytår bliver de otte kommuner på Djurs til to: Norddjurs og Syddjurs. Men blandt både politikerne og embedsmændene er der stemning for, at de to nye kommuner etablerer et fælles beredskab, som således vil komme til at dække hele Djurs. Kolind i den nuværende Midtdjurs Kommune skal være hovedkvarter for beredskabet, og brandstationen i Rønde skal reduceres til hjælpestation.

Århus Brandvæsen slipper for store besparelser
Århus Brandvæsen slipper med at skulle spare 743.000 kr. om året, og dermed er brandvæsenets dykkerberedskab og AED-enhed reddet. Kommunens magistratsafdelingen for teknik og miljø havde ellers foreslået, at der kunne spares 2,5 mio. kr. om året ved at ved at nedlægge otte stillinger som beredskabsassistent. Det ville indebære, at minutudrykningen på enten Ny Munkegade eller Trindsøvej skulle reduceres fra otte til seks mand.

Debat om beredskabet i Ny Sorø Kommune
Politikerne i den kommende Ny Sorø Kommune er langt fra enige om, hvordan det fremtidige beredskab skal se ud. Byens socialdemokratiske borgmester ønsker, at kommunens kontrakt med Falck i Ruds Vedby skal opsiges, og at det skal overvejes, om der i stedet skal etableres en kommunal hjælpebrandstation. Venstre og Konservative ønsker derimod, at hele beredskabsopgaven i kommunen bliver sendt i udbud.

Beredskabsstyrelsen indskærper procedurerne
Beredskabsstyrelsen har nu afsluttet den interne undersøgelse, der blev iværksat efter fundet af et udkast til analyseresultater fra Odense-sagen. Analysen var bestilt af Politimesteren i Odense. Undersøgelsen viser, at en tidlig version af analyseresultaterne efter alt at dømme ved en menneskelig fejl er blevet kasseret sammen med almindeligt papiraffald.

Beklager fund af papirer med analyseresultater
Beredskabsstyrelsens direktør, Frederik Schydt, beklager fundet af analyseresultater fra Odensesagen. Hændelsen vil nu blive undersøgt til bunds. Udkastet til en rapport fra Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab med analyseresultater fra Odensesagen blev i weekenden fundet uden for Kemisk Beredskabs kontorer ved Universitetsparken i København, oplyser BT.

Frivillige brandværn er trygge ved fremtiden
De frivillige brandværn i Sønderjylland mener ikke, at hverken kommunale brandvæsener eller Falck kan levere en billigere brandslukning. De små brandværn frygter ikke konkurrencen i forbindelse med de nye store kommuner. Det var meldingen fra formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund på de 74 brandværns årsmødet lørdag.

Arbejdstilsynet vil have redegørelse om røgdykkerudstyr
I ugens løb har Brandfolkenes Organisation i København kritiseret de røgdykkerapparater, som anvendes af Københavns Brandvæsens særlige kredsløbsrøgdykkere. Baggrunden for kritikken er undersøgelser af røgdykkerens kropstemperatur samt af apparaterne og deres indvirkning på legemet, men brandfolkene har også kritiseret brandvæsenet for ikke at have reageret på et påbud, som Arbejdstilsynet udstedte i 1998. Nu vil Arbejdstilsynet have en redegørelse fra Københavns Brandvæsen.

Falck: Utilfredsstillende lønsomhed i ambulancedriften
Økonomien i Falcks danske ambulancetjeneste er under pres, fordi de færre sygehuse betyder længere og dermed mere tidskrævende transporter. Med den nuværende aftale mellem Falck og amterne er amternes ekstra betaling for længere transporter ikke tilstrækkelig til, at dække Falcks ekstra omkostninger, og Falck ser derfor frem til det kommende udbud af ambulancetjenesten. Men bortset fra ambulancetjenesten havde Falck et godt 1. halvår med et driftsoverskud på 202 mio. kr. og en omsætning, der steg med godt 11% til 2,6 mia. kr.

Bøde på 500 kr. for ambulance-chikane
En 19-årig mand fra Videbæk slipper med 500 kroner i bøde, fordi Silkeborg Politi ikke kan bevise, hvem der kørte hans Opel Vectra, da den i begyndelsen af juni overhalede en ambulance inden om. Den 19-årige nægter selv af have gjort det, og han vil ikke fortælle, hvem der kørte bilen. Politiet kan i den situation ikke tvinge ham.