Brandvæsen

Stor beredskabsøvelse i Holbæk og Odsherred

Midt- og Vestsjællands Politi, Søværnskommandoen, Vestsjællands Brandvæsen, Beredskabsstyrelsen, Region Sjælland, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland samt Odsherred og Holbæk kommune afholder i de kommende dage en stor beredskabsøvelse i Holbæk og Odsherred. Formålet med øvelsen er at træne samarbejdet mellem myndighederne i tilfælde af en større miljøulykke.

Brandvæsen

Forsvaret investerer 131 mio. kr. i 16 nye crashtendere

Forsvaret vil i løbet af 2024 og 2025 investere 131 mio. kr. i at anskaffe 16 nye crashtendere til landets flyvestationer samt en mobil crashtender-simulator. De nye crashtendere skal erstatte de nuværende Eagle-crashtendere, der er så nedslidte og svære at vedligeholde, at det i øjeblikket er nødvendigt at leje seks crashtendere for at opretholde det lovpligtige beredskab.

Brandvæsen

Stiller forslag i Folketinget: Krav om 5 minutters afgangstid skal afskaffes

Det nuværende krav om, at brandvæsenerne skal afgå indenfor 5 minutter, giver et beredskab, der er mindre effektivt, fordi det kan være svært at finde deltidsbrandfolk og frivillige, som kan nå hurtigt nok frem til stationen. Derfor bør kravet afskaffes og erstattes af krav til responstiden. Det mener folketingsmedlem – og løsgænger – Mike Villa Fonseca, som har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.

Præhospital

Ambulancekørsel i Region Syddanmark er nu i udbud

Ambulancekørslen i Trekantområdet i Region Syddanmark er nu sendt i udbud. Den 10-årige kontrakt har en anslået værdi på 1,5 mia. kr., og der vil være driftsstart den 1. september 2025. I udbuddet vægter økonomi 60 pct., kvalitet 20 pct. og driftssikkerhed 20 pct. Tre ambulanceoperatører og fire øvrige aktører har vist interesse for udbuddet.

Præhospital

Fyn får en ny akuthjælperordning

En gruppe borgere i Broby og omegn har dannet en akuthjælpergruppe, som gerne vil hjælpe til ved alvorlig sygdom og tilskadekomst. Region Syddanmark har nu nikket ja til den nye akuthjælperordning på Fyn. Det er første gang, at regionen godkender en ny akuthjælperordning i et område, som har mindre end 15 minutter til en ambulancestation.

Brandvæsen

KL: De kommunale beredskaber skal med i statslig beredskabsaftale

Når der senere på året skal forhandles en ny beredskabsaftale, så indgår de kommunale beredskaber ikke. Beredskabsaftalen omfatter nemlig kun det statslige beredskab, mens de kommunale beredskabers økonomi indgår i de generelle budgetforhandlinger mellem staten og KL. Men Danmark står overfor et ændret risikobillede, og derfor skal det beredskab, der står forrest og møder borgerne, tænkes med i beredskabsaftalen. Det mener KL.

Brandvæsen

Investerer 10 mio. kr. i renovering af brandstationen i Grenaa

Den nuværende brandstation i Grenaa er ikke tidssvarende. Derfor har kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune afsat 10 mio. kr. over de næste to år til renovering og ombygning af Grenaa brandstation. Kommunen understreger, at tidssvarende bygningsforhold er et helt centralt element for at fastholde, tiltrække og motivere deltidsbrandfolk og frivillige.