Præhospital

Hjertepatient måtte vente 27 minutter på ambulance

Som minutterne gik, bredte desperationen sig søndag formiddag på Klokkelyngen i Houlkær. Uden for et hus lå en mand med hjertetilfælde, men hvor blev den tilkaldte ambulance af? Først efter 27 minutter var ambulancen fremme i Houlkær, og det gav et ordentligt hak i Falcks udrykningsstatistik for Viborg. Ambulancen kom fra Hobro – og den 68-årige mand døde.

Brandvæsen

Djurslands-beredskab: Beslutning først – detaljer senere

Uanset hvilken model de lokale politikere vælger for det fremtidige beredskab på Djursland, så skal borgerne ikke frygte, at beredskabet bliver ringere. Tværtimod. Det siger formanden for miljø- og teknikudvalget i den kommende Norddjurs Kommune, som mener, at politikerne først skal træffe en beslutning om beredskabets overordnede organisering, hvorefter den kommende beredskabskommission og -chef kan tage stilling til den endelige model for det daglige beredskab.

Brandvæsen

Falck fylder 100 år i dag

I dag er det præcis 100 år siden den 42-årige Sophus Falck åbnede “Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S” – det, der senere skulle bliver til Falcks Redningskorps. Den runde dag markeres med et større optog af nye og gamle Falck-køretøjer samt med en kransenedlæggelse på Sophus Falcks gravsted, og lørdag deltager 9.500 i en stor jubilæumsfest for Falck-ansatte og deres familier.

Google Streetview
Brandvæsen

Hård kritik af planer om fælles beredskab

Den foreslåede model for et fælles beredskab for hele Djursland er en afgørende svækkelse af sikkerheden for borgerne. Det siger Erling Thoft, der er beredskabschef i Rougsø og Sønderhald kommuner. Modellen vil ifølge beredskabschefen betyde en stærk centralisering af ledelsesapparatet, ligesom modellen vil medføre, at der ikke er tilstrækkelig vandforsyning i Rougsø-Sønderhald.

Brandvæsen

Værnepligtige begik hærværk mod beredskabscenter

Da sommerens værnepligtige skulle hjemsendes efter seks måneder på Beredskabsstyrelsens center i Næstved, valgte en gruppe værnepligtige at smadre fem vinduer på beredskabscenteret. Sagen er blevet anmeldt til politiet, som imidlertid står på bar bund. Det er anden gang i år, at beredskabscenteret rammes af hærværk i forbindelse med hjemsendelsen af værnepligtige.

Præhospital

Lægebiler i Storstrøms Amt har reddet 40 liv

Lægebilerne i Storstrøms Amt har nu været i drift i 12 måneder, og i denne periode har de været kaldt ud omkring 4.000 gange. De kørte i gennemsnit 330 kilometer om dagen. Og den første årsrapport for lægeambulancetjenesten i Storstrøms Amt slår fast, at de to lægebilers mandskab i 41 tilfælde har reddet liv. 325 gange har de specialuddannede læger og sygeplejersker i lægebilerne medvirket til, at patienterne har oplevet en væsentlig bedring i deres tilstand.

Autohjælp

Falck må ikke købe norsk autohjælpsfirma

De norske konkurrencemyndigheder vil ikke godkende Falcks køb af det norske autohjælpsfirma Viking. Falcks eksisterende datterselskab i Norge og Viking er i dag de to største udbydere af autohjælp til det norske erhvervsmarked, og konkurrencemyndighederne frygter, at Falck/Viking og den største konkurrent simpelthen vil lave en stiltiende aftale om at dele markedet mellem sig – og dermed sætte konkurrencen ud af spil.

Google Streetview
Brandvæsen

Brand på Falck-stationen i Frederiksværk

“En ukrudtsbrænder er god på åbne områder, men gå ikke tæt på bygninger.” Dette råd kommer fra udrykningsleder Tommy Nielsen, Falck. Han taler af erfaring, for torsdag eftermiddag gik der ild i Falck-bygningen på Hundestedvej, da en Falck-medarbejder ville aflive ukrudtet langs den ene gavl.

Google Streetview
Brandvæsen

Overvejer fælles beredskab på Djurs

Fra nytår bliver de otte kommuner på Djurs til to: Norddjurs og Syddjurs. Men blandt både politikerne og embedsmændene er der stemning for, at de to nye kommuner etablerer et fælles beredskab, som således vil komme til at dække hele Djurs. Kolind i den nuværende Midtdjurs Kommune skal være hovedkvarter for beredskabet, og brandstationen i Rønde skal reduceres til hjælpestation. 

Brandvæsen

Århus Brandvæsen slipper for store besparelser

Århus Brandvæsen slipper med at skulle spare 743.000 kr. om året, og dermed er brandvæsenets dykkerberedskab og AED-enhed reddet. Kommunens magistratsafdelingen for teknik og miljø havde ellers foreslået, at der kunne spares 2,5 mio. kr. om året ved at ved at nedlægge otte stillinger som beredskabsassistent. Det ville indebære, at minutudrykningen på enten Ny Munkegade eller Trindsøvej skulle reduceres fra otte til seks mand.