Læge: Lægehelikoptere vil koste menneskeliv
Indsættelsen af lægehelikoptere vil medføre, at behandlingen af patienter med en stor blodprop i hjertet vil blive forsinket unødigt. Det skriver overlæge Steen Carstensen fra kardiologisk laboratorium på Roskilde Sygehus i et debatindlæg i Dagens Medicin. På baggrund af erfaringer fra lægehelikopteren i Niebüll mener Steen Carstensen, at det foreslåede helikopterberedskab vil blive dyrt i mere end én forstand.