Google Maps
Brandvæsen

Nabobrandstation var hurtigst fremme ved prøvealarm

Da der i sidste uge var alarmeringsøvelse på virksomheden Coloplast i Espergærde, var det ikke den lokale hjælpebrandstation, som var først fremme. Brandstationen i Espergærde ligger godt nok kun få hundrede meter fra Coloplast, men køretøjerne fra hovedbrandstationen i Helsingør var fremme før Espergærdes autosprøjte. Da autosprøjten – som i øvrigt er sponsoreret af netop Coloplast – ankom, var den kun bemandet med to mand.

Præhospital

Ambulancefolk: Akutlægebilers ledelse er populistisk

Ledelsen af akutlægebilerne i København er populistisk, når den i de seneste uger gentagne gange har fremhævet akutlægebilernes succes ved genoplivning af patienter med hjertestop uden at nævne den indsats, som er ydet af primærambulancerne inden akutlægebilernes ankomst. Det mener Dansk Ambulance Råd (DAR), som er interesseorganisation for de danske ambulancefolk. DAR mere end antyder, at der er tale om lobbyarbejde fra lægernes side i forbindelse med debatten om akutlægebilernes fremtid i Region Hovedstaden.

Præhospital

Avis: Tetra kostede 79-årig livet

Tetra har i godt et år kørt som en slags pilotprojekt hos Gentofte Brandvæsen. Men søndag 22. april døde en 79-årig mand af hjerteproblemer, fordi ambulancen nåede alt for sent frem efter tekniske fejl med radiomeldingerne, skriver Ekstra Bladet. Ifølge adskillige ambulancefolk, som Ekstra Bladet har talt med, skyldes det en tilfældighed, at tragedien ikke er indtruffet før. “Denne sag er blot et af adskillige eksempler på koks i teknikken”, siger en ansat på Gentofte brandstation.

Brandvæsen

Brandvæsen mister madudbringning

Udbringningen af mad til de hjemmeboende ældre i Roskilde kommer fremover på nye hænder, undtagen i den gamle Ramsø Kommune. Roskilde Brandvæsen har efter en licitation mistet opgaven til firmaet Multi-Trans. Også i den tidligere Gundsø Kommune har Multi-Trans vundet licitationen, efter af Gundsø Brandvæsen har haft opgaven siden 1990. Licitationen er netop gennemført og godkendt af kommunens socialudvalg på et lukket møde.

Præhospital

Lægehelikopter har brug for mere dansk personale

Den tysk-danske lægehelikopter i Nibøl har svært ved at opfylde præmisserne for at være et grænseoverskridende rollemodel. Siden 1. april 2005 har lægehelikopteren Christoph Europa 5 været udstationeret ved Nibøl sygehus, kun ca. 15 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Og denne grænse har helikopteren efterhånden krydset omkring 200 gange, siden den blev udnævnt til rollemodel for hele beredskabet i grænselandet. Men nu, to år efter, halter denne model for tysk-dansk redningssamarbejde stadig lidt.

Præhospital

Gennembrud for paramedicinere i Region Sjælland

Efter en langsom start ser brugen af paramedicinere nu ud til for alvor at få et gennembrud. Som led i den nye sygehusplan for Region Sjælland, som blev vedtaget onsdag, skal regionens yderområder dækkes af akutbiler bemandet med paramedicinere. Udover en opkvalificering af redderne på de eksisterende akutbiler skal der oprettes nye akutbiler i Kalundborg og Nakskov, som dog skal bemandes med sygeplejersker indtil der er uddannet tilstrækkeligt mange paramedicinere.

Brandvæsen

Brandvæsen og Falck skal byde på brandslukning

Både Falck og Ribe Brandvæsen skal have lejlighed til at byde på brandslukningen i Ribe, når den sendes i udbud. Det besluttede byrådet i Esbjerg mandag. Politikerne ønsker at gennemføre et samlet udbud af brandslukningen i den nye Esbjerg Kommune for at se, om der kan spares penge ved at lade Falck overtage opgaven i hele kommunen. I første omgang skal der udarbejdes en skitse for, hvordan udbuddet af slukningsopgaven skal forløbe.

Google Maps
Brandvæsen

Planer om fælles Falck- og brandstation i Thisted

Falck-stationen på Vegendalvej i Thisted har efterhånden en alder, hvor den trænger til en mere tidssvarende afløser, og hos en af de nærmeste naboer, Thisted Brandvæsen, er den nuværende brandstation også ved at være over sine bedste dage. Det har fået Falck og brandvæsen til at overveje muligheden at af indgå i et fremtidigt bofællesskab til fælles bedste i form af en ny og tidssvarende bygning, der kan huse begge funktioner.

Brandvæsen

Den Danske Beredskabspris uddelt for første gang

Den Danske Beredskabspris, som blev indstiftet i november 2006, blev fredag uddelt for første gang. Forsvarsminister Søren Gade (V) stod for overrækkelsen, og modtageren var Mogens Christensen, som er indsatsleder ved Hjørring Kommune og brandstationsleder ved Falck i Løkken. Han modtog prisen for en heroisk indsats, hvor han reddede en mand, som var blevet trukket ud i havet af en stor bølge.

Google Streetview
Brandvæsen

Kjellerup får kommunal brandslukning

Driften af brandstationen i Kjellerup overgår den 1. januar 2008 fra Falck til det kommunale Silkeborg Brand & Redning. Beslutningen om ikke at forlænge den nuværende kontrakt med Falck, når den udløber ved årsskiftet, blev truffet af byrådet i Silkeborg med stemmerne 16 mod 13. Dermed vil det kommunale brandvæsen i Silkeborg fremover komme til at bestå af fire brandstationer, der alle drives i kommunalt regi.