Præhospital

Ambulix-selskab på vej mod tvangsopløsning

Tidligere på året skiftede den lille ambulanceoperatør Ambulix ApS i Sorø navn til Dansk Patient Befordring ApS, og samtidig flyttede selskabet til en c/o-adresse i Greve. Nu er selskabet imidlertid efter alt at dømme på vej mod en tvangsopløsning, for selv om fristen for længst er overskredet, så har Dansk Patient Befordring ApS ikke indsendt noget regnskab for 2008, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke komme i kontakt med selskabet på den adresse, som selskabet selv har oplyst. I mellemtiden er der opstået et nyt selskab, Ambulix Fire & Rescue ApS, der viderefører Ambulix’ aktiviteter.

Præhospital

Kritik af indsats efter ulykke under TV-optagelse

Da fodboldspilleren Niclas Jensen og TV-værten Ibi Støving kørte galt under optagelsen til programmet Zulu Djævleræs var den redningsmæssige indsats ikke i orden, og i værste fald kunne det have medført, at de begge skulle have tilbragt resten af livet i en kørestol. Det mener chefen for akutlægebilerne i Region Hovedstaden, overlæge Søren Loumann, der kritiserer, at personale fra Dansk Ambulance og Sygetransport hverken klippede taget af bilen eller anvendte spineboard.

Brandvæsen

Indsatsledere kritiseres for at køre for hurtigt

Det skal gå hurtigt, når brandvæsenets indsatsledere rykker ud, men ifølge Jydske Vestkysten kritiserer flere borgere indsatslederne i Billund Kommune for at køre for hurtigt. “Vi er nogle mennesker, der gang på gang har irriteret os over, at vores beredskabschef i Billund Kommune rykker ud i sådan en fart, at det er livsfarligt for andre mennesker at være i nærheden af ham”, fortæller en borger således til avisen.

Præhospital

Greve- og Køge-reddere ser ud til at kunne fortsætte i Falck

Den 1. februar 2010 overtager Roskilde Brandvæsen ambulancekørslen fra Falck i Køge-Greve-Solrød-området, og et halvt hundrede reddere bliver dermed i princippet arbejdsløse. Men redderne har ikke travlt med at søge nye jobs hos Roskilde Brandvæsen – og slet ikke, hvis de skal over på en FOA-overenskomst i stedet for deres nuværende 3F-overenskomst. Det tegner nemlig til, at Falck vil kunne tilbyde alle redderne, at de kan flytte til andre stationer.

Præhospital

Københavns Brandvæsen vinder udbud af liggende sygetransport

Det bliver Københavns Brandvæsen, som skal stå for den liggende sygetransport i et område, der stort set svarer til Københavns og Frederiksberg kommuner. Opgaven var i første omgang i udbud i forbindelse med udbuddet af ambulancekørslen, men dengang valgte Københavns Brandvæsen ikke at byde. Da der ikke kom nogen andre bud, blev opgaven atter sendt i udbud, og denne gang bød og vandt brandvæsenet. Dermed er der udsigt til, at en stor del af brandvæsenets ambulancemandskab kan bevare jobbet trods tabet af halvdelen af ambulancekørslen.

Brandvæsen

Misforståelse sendte brandfolk på sygehuset

To brandfolk og en ansat på medicinalfirmaet Lundbeck måtte onsdag middag sendes til observation på hospitalet efter at have indåndet farlig damp som følge fejl og misforståelser. Københavns Brandvæsen var blevet kaldt til medicinalfirmaet i Valby, da en brandalarm var gået i gang under rengøring med damp. Cirka 50 ansatte havde helt efter planen forladt bygningen, da brandalarmen lød, og der var egentligt ingen fare på færde. Alligevel gik det galt.

Brandvæsen

Falck beder Sundhedsstyrelsen om vaccination af reddere og brandfolk

Reddere og brandfolk i Falcks ambulance-, brand- og redningstjeneste løser opgaver af særlig samfundsmæssig betydning, og derfor bør de indgå i det vaccinationsprogram mod influenza A, som Sundhedsstyrelsen ventes at igangsætte senere på året. Sådan lyder argumentationen fra Falck, der via Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen.

Præhospital

Falck lukker station i Helsingør

Når Falcks to ambulancer i Helsingør sidst på året flytter ind på byens hospital, så lukker Falck samtidig sin nuværende station på Klostermosevej. Ambulancestationen på hospitalet vil dermed danne rammen om Falcks eneste tilbageværende aktiviteter i Helsingør, hvor de øvrige aktiviteter fremover vil blive udført fra de omliggende Falck-stationer.

Brandvæsen

Advarer mod at bruge skum til underholdning

Almindeligt slukningsskum, der bruges som tumleplads for børn i badetøj, er så giftigt, at brandfolkene selv skal bære handsker og beskyttelsesbriller for at håndtere det. Det viser et datablad for skummet. Ifølge papirerne fra producentens laboratorium er skummet selv i svage koncentrationer “farligt ved indånding, hudkontakt og indtagelse”, og samtidig understreges det, at det er umuligt at ånde gennem skum­væsken.

Præhospital

FOA: 3F må ikke forhandle med Roskilde Kommune

Fagforeningerne FOA og 3F, der i forvejen kæmper om organiseringen af de storkøbenhavnske brandfolk, er nu også blevet uenige om redderne i Greve og Køge. Redderne er i dag ansat i Falck, men fremover er det Roskilde Brandvæsen, som skal stå for ambulancekørslen. Roskilde Brandvæsen har overenskomst med FOA, og derfor vil 3F have en forhandling med Roskilde Kommune for at sikre, at redderne ikke får dårligere vilkår. Det afvises imidlertid kategorisk af FOA, der har skrevet til Roskildes beredskabschef, Carsten Iversen, og meddelt, at man ikke vil acceptere, at 3F indbydes til forhandlinger på FOA’s overenskomstområde.