De mindre ambulanceoperatører, der i dag leverer ambulanceberedskaber til f.eks. sportsstævner og koncerter, advarer mod nye regler, som vil øge kravene til ambulancernes mandskab. I praksis er det nemlig kun de store operatører, som kan få pladser på de krævede uddannelser, og resultatet kan blive, at udgifterne til ambulancer femdobles.
Det er Ældre- og Sundhedsministeriet, som med et nyt lovforslag lægger op til, at der fremover skal gælde samme regler for ambulancers bemanding og udstyr – uanset om ambulancerne indgår i det officielle beredskab i regionerne eller anvendes ved f.eks. sportsstævner. Samtidig skal ”ambulance” gøres til en beskyttet betegnelse, som kun må anvendes, hvis mandskab og køretøj lever op til kravene.
I dag leverer en række mindre ambulanceoperatører beredskab i forbindelse med sportsstævner, motorløb og koncerter. Ifølge operatørerne selv sker det til en væsentligt lavere pris, end hvis beredskabet skulle købes hos en af de store ambulanceoperatører. Men i praksis bemandes beredskaberne – der typisk betegnes som ambulancer – sjældent med personale, som har en egentlig ambulanceuddannelse. Efter de gældende regler skal en ambulance, der indgår i regionenes beredskab, været bemandet med en uddannet ambulanceassistent og ambulancebehandler, men de mindre operatører anvender i stedet eksempelvis sygeplejersker og brandfolk. Det vil ikke længere være muligt, når de nye regler træder i kraft.
Operatører advarer om mandskabsmangel
I høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriet advarer en række af de mindre ambulanceoperatører mod konsekvenserne af de nye regler.
Ambulix i Sorø anfører, at reglerne vil give store personalemæssige udfordringer. Ifølge Ambulix skyldes det, at der nærmest kun er en teoretisk mulighed for, at selskabets medarbejdere kan få plads på ambulancebehandleruddannelsen. Der er nemlig mangel på ambulancebehandlere, og derfor vil regionernes medarbejdere altid stå forrest i køen til de få pladser, som er til rådighed. I stedet foreslår Ambulix, at ambulancer, der ikke indgår i regionernes beredskab, kan bemandes med en ambulanceassistent og en sygeplejerske.
Operatøren Ignis Et Aqua – der er den direkte årsag til de nye regler – anfører, at uddannelsen til ambulanceassistent er en del af redderuddannelsen og bl.a. forudsætter, at der er en læreplads til rådighed. Derfor er det i praksis kun de store ambulanceoperatører, som kan uddanne ambulanceassistenter. Ignis Et Aqua mener, at der skal åbnes op for, at andre faggrupper fra sundhedssektoren kan anerkendes som ambulanceassistenter eller ambulancebehandlere. Hvis det ikke sker, mener Ignis Et Aqua, at der vil blive yderligere mangel på ambulancemandskab i Danmark, fordi de store ambulanceoperatører vil skulle overtage en række opgaver, uden at der sker en forøgelse af kapaciteten. Samtidig påpeger Ignis Et Aqua, at de store operatørers priser er op til fem gange højere end de mindre operatørers – og at det kan få arrangører til at fravælge ambulanceberedskaber i de tilfælde, hvor det ikke er lovpligtigt.
Får afslag på uddannelsespladser
Heller ikke operatøren Rescue-Safe mener, at de nye regler kan anvendes i praksis. Gennem flere år har Rescue-Safe nemlig forgæves forsøgt at få optaget ambulanceassistenter på behandleruddannelsen, men hver gang har man fået afslag. Det er sket under henvisning til, at Rescue-Safe ikke indgår i regionernes beredskab og at alle pladser i øvrigt er optaget af medarbejdere fra regionernes beredskab. Derfor beder Rescue-Safe Sundheds- og Ældreministeriet om at sikre, at de mindre operatørers medarbejdere fremover kan få plads på de relevante uddannelser.
Lovforslaget skal 2. behandles af Folketinget den 2. februar 2016 og 3. behandles den 11. februar 2016.
