Straffesag mod Falck efter to alvorlige ulykker med tavlevogne
Falck har overtrådt arbejdsmiljøloven i forbindelse med to alvorlige ulykker med tavlevogne, der kostede en redder livet og kvæstede en anden. Det mener anklagemyndigheden, som nu har rejst tiltale mod Falck med påstand om bødestraf. Ifølge anklagemyndigheden havde Falck ikke sikret, at arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.