Nyt projekt skal øge trivslen blandt ambulancepersonale
Ambulancepersonale oplever ofte potentielt traumatiske begivenheder i arbejdet. Det gør dem særligt udsatte over for psykiske belastningsreaktioner som blandt andet PTSD, depression og stress. Det skal et nyt ph.d.-projekt forsøge at forebygge. Det sker ved at udvikle et E-læringsprogram, som kan øge trivslen og forebygge psykisk belastning hos ambulancepersonale.