Nytårsdøgnet er årets travleste for brandvæsenet: Fem gode råd hjælper på brandsikkerheden
Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for de kommunale beredskaber, for her er man i gennemsnit over de sidste fem år rykket ud for at slukke ildebrande 451 gange, hvilket er mere end fire gange det normale på et døgn. Men mange af de opståede brande nytårsaften kan man selv medvirke til at undgå eller begrænse, hvis man følger fem gode råd fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.