Midtjysk Brand & Redning har fået ny beredskabsdirektør
Beredskabskommissionen for Viborg og Silkeborg kommuner har ansat Lasse Clemensen som ny beredskabsdirektør i Midtjysk Brand & Redning. Han er valgt blandt 27 ansøgere til jobbet. Lasse Clemensen kommer fra en stilling som viceberedskabschef, og han har de seneste seks måneder været konstitueret beredskabsdirektør.