Brandvæsen

Nye anbefalinger skal nedbringe antallet af drukneulykker i havne

Antallet af drukneulykker i danske havne skal nedbringes. Det er det klare mål for regeringen og Ekspertudvalget for Havnesikkerhed. Udvalget er nu klar med en række anbefalinger, der kan være medvirkende til, at færre omkommer efter at være faldet i havnebassiner. Anbefalingerne skal nu udbredes i offentligheden, så alle har mulighed for at forholde sig til dem.

Præhospital

Mindre behov for præhospital hjælp fra Tyskland

I takt med at det præhospitale beredskab i Sønderjylland er blevet udbygget, er behov for assistance fra ambulancer, lægebiler og akutlægehelikoptere fra Tyskland faldet. Der bliver dog stadig rekvireret hjælp fra Tyskland 60-70 gange om året, især i form af helikopterhjælp fra akutlægehelikopteren i Nibøl.

Politi

Fik dusør for livreddende førstehjælp til ældre kvinde

Midt- og Vestsjællands Politi har uddelt en dusør for en særlig indsats. Søndag den 3. december 2023 blev Nathalie vidne til en kritisk situation på en motorvejsbro i Greve. På vej mod lysreguleringen opdagede hun, at noget var helt galt – en bil holdt stille, og flere personer stod omkring den. Nathalie tøvede ikke og skyndte sig hen for at se, om hun kunne hjælpe. I bilen sad en livløs ældre kvinde bag rattet.

Autohjælp

Medejer af Assist24 er under tvangsopløsning

Det svenske selskab Assist24 har overtaget Redning Danmark, men ejerforholdene i selskabet er nu ramt af usikkerhed. Den næststørste aktionær er nemlig under tvangsopløsning. Det drejer sig om selskabet RDH 2024 A/S, som både har Redning Danmarks tidligere stationsejere og Assist24 selv som medejere.

Brandvæsen

Ungdomsbrandkorps udvides til Hvidovre

Hovedstadens Beredskabs Ungdomsbrandkorps, der giver unge mulighed for både at lære om brandmandsfaget og indgå i et stærkt positivt fællesskab, er nu blevet en del af Hvidovre Kommunes budget for de næste fire år. Det betyder, at Ungdomsbrandkorpset fremover kan tage imod kadetter fra Københavns, Frederiksberg og altså også Hvidovre kommuner.

Autohjælp

Nye vejhjælpsbiler er udstyret med dækværksted

SOS Dansk Autohjælp indsætter nye Ford E-Transit teknikerbiler i seks større byer. De nye køretøjer kører på el, og en central opgave vil være at hjælpe ved punkteringer og dækskader. Derfor er køretøjerne indrettet med dækværksteder, så man i mange tilfælde kan montere et nøddæk, der fungerer, indtil bilisten selv kører forbi et værksted eller skifter hjul derhjemme.

Brandvæsen

To ekstra brandfolk i Randers – og måske endnu en brandstation

Fra 2026 bliver 1-minutsudrykningen på brandstationen i Randers formentlig øget fra 1+3 til 1+5, og fra 2025 kommer der yderligere en indsatsleder på vagt. I alt investerer Randers Kommune 11,5 mio. kr. ekstra om året i beredskabet. Det er imidlertid langt fra beredskabets eget ønske om 33 mio. kr. ekstra, men kommunen vil dog kigge på, om der skal investeres yderligere, herunder i en ny brandstation i Randers Syd.