Ny præhospital direktør i Region Syddanmark
Region Syddanmark ansætter pr. 1. august 2024 Rolf Dalsgaard Johansen som ny præhospital direktør. Han skal stå i spidsen for en styrkelse af hele det præhospitale område, som nu får sin egen direktion. Rolf Dalsgaard Johansen er 49 år og kommer fra en stilling som direktør for Social og Sundhed i Haderslev Kommune.