Præhospital

Vil søge at udbrede model med adgang til krisepsykolog for øjenvidner

Sidste år gennemførte Falck et forsøg, hvor ambulancereddere fra Roskilde fik mulighed for at formidle en direkte kontakt til krisepsykologer, så dem, der havde overværet en ulykke, havde mulighed for at modtage hjælp og bearbejde oplevelsen. I alt benyttede omkring 10 pct. af øjenvidnerne sig af tilbuddet om en psykologsamtale, og Falck vil nu give mulighed for, at ordningen indgår i fremtidige ambulancekontrakter.

Brandvæsen

Beredskabet gennemfører fremrykningsøvelse i Limfjordstunnelen

Tirsdag aften gennemføres en større beredskabsøvelse i Limfjordstunnelen i Aalborg. Der er tale om en fremrykningsøvelse, der skal træne politi, brandvæsen og ambulance i at rykke frem i forbindelse med en hændelse i tunnelen. Fremrykningsøvelsen sker ved, at de fysiske bomme ind til Limfjordstunnelen går ned i begge kørselsretninger, så trafikanterne er nødt til at holde for fuldt stop.

Autohjælp

Viking Assistance får atter overskud i Danmark

Det norsk-ejede Viking Assistance fik sidste år et overskud på 0,8 mio. kr. på de danske aktiviteter. Det er samme niveau som året før, hvor Viking for første gang i mange år fik overskud. Regnskabet viser et stigende aktivitetsniveau hos det landsdækkende autohjælpsfirma, og antallet af medarbejdere er da også steget fra 18 til 25.

Politi

Bygger ny politistation i Varde

Byrådet i Varde Kommune har godkendt et salg af en grund over for rådhuset på Bytoften 2 i Varde. Køberen er Bygningsstyrelsen, der vil bygge en ny politistation. Dermed er der udsigt til, at politiet kan fraflytte de nuværende lokaler i Storegade i Varde, hvor politistationen har ligget i 70 år. Men lokalerne opfylder ikke længere de behov, der stilles til en moderne og funktionel politistation.

Præhospital

Dømt for manglende førstehjælp og alarmering

To medarbejdere ved et plejehjem i Aarhus Kommune er blevet dømt for grov tjenesteforsømmelse, efter at de undlod at ringe 112 og iværksætte livreddende førstehjælp. En beboer på plejehjemmet fik et stykke mad galt i halsen, men i stedet for at ringe 112 valgte de to medarbejdere at ringe til en vagtlæge, der kunne konstatere, at beboeren var død.

Politi

Stor beredskabsøvelse med 140 deltagere

Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Region Nordjylland afholder tirsdag en større fuldskalaøvelse, en såkaldt Øvelse Tordenskjold. Øvelsen bliver afholdt på Port Of Aalborg, som er blandt Danmarks største erhvervshavne. Øvelsens formål er at træne samarbejdet mellem de forskellige myndigheder ved en større hændelse.

Brandvæsen

Ny økonomiaftale giver ikke ekstra penge til brandvæsenerne

Regeringen og KL har indgået en ny aftale om kommunernes økonomi i 2025. Med aftalen får kommunerne tilført 3,4 mia. kr. ekstra, men ingen af pengene går til de kommunale beredskaber. I stedet indeholder aftalen en uforpligtende tilkendegivelse om, at regeringen og KL vil være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab, når det skal forhandles en statslig beredskabsaftale.