Arbejdet med revision af reglerne for udrykningskørsel er nu genoptaget
En strid om, hvorvidt akuthjælpere på Langeland må køre udrykningskørsel, fik sidste år myndighederne til at iværksætte et eftersyn af reglerne på området. Arbejdet har ligget stille på grund af Folketingsvalget, men nu er det genoptaget. Myndighederne frygter dog, at mindre restriktive regler vil medføre et væld af ansøgninger fra bl.a. deltidsbrandfolk, følgeskadefirmaer og frivillige, og at det kan svække færdselssikkerheden.