Præhospital

Ny paramedicinerbil får base på Mors

Fra 1. oktober 2023 kan borgere på Mors og i Thy forvente hurtigere responstider. Region Nordjylland har nemlig besluttet, at regionens nye paramedicinerbil skal have base ved Morsø Afklaringscenter i Øster Jølby. Den nye base og paramedicinerbil er finansieret af regeringens akutpulje.

Præhospital

Regioner vinder klagesag om indkøb af ambulancer

Efter en række sager, hvor regionerne har lidt spektakulære nederlag i Klagenævnet for Udbud, har fire regioner vundet i en ny – og vigtig – sag om indkøb af ambulancer og køretøjer til liggende sygetransport. Det var MAN, som havde klaget over, at kontrakten gik til Mercedes-forhandleren Ejner Hessel med Profile som underleverandør. Men MAN’s klage er nu blevet underkendt på alle punkter.

Brandvæsen

Brandvæsen politianmelder genbrugsvirksomhed efter storbrand

I sidste måned blev genbrugsvirksomheden Solum i Roskilde hærget af en voldsom brand i de store mængder biomasse, som virksomheden opbevarede. Nu har Roskilde Brandvæsen så valgt at anmelde virksomheden til politiet for en række overtrædelser af reglerne om brandsikkerhed. Brandvæsenet kritiserer blandt andet, at virksomhedens medarbejdere ikke handlede korrekt, da branden opstod.

Autohjælp

Rekordomsætning hos SOS Dansk Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp fik i 2022 en omsætning på 559 mio. kr., og det er en rekord, som tilskrives nye kunder og en øget markedsandel. Selskabets driftsoverskud faldt dog markant i forhold til året før, og det skyldes især markant højere priser på brændstof. SOS Dansk Autohjælp betegner det danske autohjælpsmarked som ”yderst konkurrencepræget”.

Politi

Stor beredskabsøvelse i Nordjylland

Torsdag eftermiddagen afholder en række nordjyske myndigheder en større beredskabsøvelse, hvor de forskellige dele af beredskabet testes i et realistisk øvelses-scenarie. I øvelsen deltager Nordjyllands Beredskab, Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Den Præhospitale Virksomhed, Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland og Aalborg Kommunes Miljøvagt.

Præhospital

Har indviet tre nye akutbiler

I sidste uge kunne tre borgmestre og en regionsrådsformand officielt indvie tre nye akutbiler i Region Hovedstaden. Det skete på hospitalet i Frederikssund, hvor akutbilerne – der er finansieret af statens særlige akutpulje – blev præsenteret. De skal indsættes i Gribskov, Dragør og Frederikssund kommuner.

Brandvæsen

Lille stigning i antallet af branddøde i 2022

I 2022 omkom i alt 57 personer i brande i Danmark. Tallet er lidt højere end i 2021, hvor 50 mistede livet i brande. En væsentlig del af stigningen skyldes, at der i 2022 var fem personer, som begik selvmord ved påsatte brande. Derudover viser 2022 overordnet de samme tendenser som de seneste år, herunder at rygning fortsat er den primære årsag til dødsbrande.

Politi

Midt- og Vestjyllands Politi har fået egen båd

Juliett 3 hedder den 8,5 meter lange, sorte Tornado RIB (Rigid Inflatable Boat), som Midt- og Vestjyllands Politi har købt til kontroller på vandet. Indtil nu har politikredsen måttet låne sig til en båd, når betjentene skulle ud at kontrollere lystsejlere eller på grænsekontrol til søs. Nu glæder politikredsen sig over at være herre på egen båd.