Præhospital

Ambulancer anvendes til transport af lig

Op til fem gange om ugen bliver ambulancer på Bornholm anvendt til at transportere lig. Årsagen er, at der ikke er mulighed for at rekvirere en læge, der på stedet kan erklære, at personen er død. I stedet skal personen transporteres til Bornholms Hospital, så en læge dér officielt kan erklære personen død. De lokale reddere mener, at det svækker beredskabet. 

Præhospital

Region vil afskaffe en række responstidsmål

Det skal være slut med detaljerede målsætninger for ambulancernes responstider i Region Midtjylland. Fremover skal der kun være ét servicemål for henholdsvis A- og B-kørsler, og særligt for B-kørslerne benytter regionen lejligheden til at svække servicemålet mærkbart. Desuden skal det være helt slut med politisk fastsatte servicemål for C- og D-kørsler. Her kan embedsmændene i regionen fremover selv fastsætte servicemålene.

Brandvæsen

Brandkadetter får støtte fra kriminalpræventiv pulje

To projekter med unge brandkadetter hos Bornholms Brandvæsen og Assens Brandkadetkorps bliver nu støtter med henholdsvis 280.000 kr. og 300.000 kr. i perioden 2023-2025. Pengene kommer fra den kriminalpræventive pulje, og projekterne støttes, fordi de tilbyder de unge et sundt fællesskab ved at give dem nye kompetencer og gode relationer.

Politi

Nyopdagede sårbarheder i TETRA kan også påvirke SINE-nettet i Danmark

En gruppe hollandske forskere har opdaget fem alvorlige sårbarheder i TETRA-standarden, som beredskaber over hele verden anvender til radiokommunikation. Sårbarhederne kan i princippet anvendes til både aflytning og afsendelse af falsk kommunikation. I Danmark bekræfter myndighederne, at sårbarheden også er relevant for SINE-nettet, men vurderingen er, at fortroligheden af kommunikation via SINE ikke er i fare.

Præhospital

Advokat: Regioner kan straffes, hvis trætte reddere pålægges at køre udrykning

Regionerne kan blive straffet og ifalde et erstatningsansvar, hvis de pålægger en ambulanceredder at køre udrykningskørsel, selv om redderen har meddelt, at vedkommende på det tidspunkt af vagten er for træt til, at udrykningskørslen kan ske på fuld forsvarlig vis. Det konkluderer en advokat på baggrund af, at Region Midtjylland har indført en ny praksis på området.

Brandvæsen

Falck tjener flere penge på ambulancekørsel og brandslukning

Til trods for, at flere danske regioner og brandvæsener har hjemtaget opgaver, som hidtil er blevet udført af Falck, stiger Falcks globale omsætning og overskud indenfor ambulancekørsel og brandslukning. Når der ses bort fra COVID-19-testaktiviteterne i 2022, så steg Falcks omsætning på området fra 3,6 til 3,7 mia. kr. i 1. halvår 2023, og driftsoverskuddet steg fra 107 mio. kr. til 136 mio. kr.