Hjertestarterforening tager skarpt afstand fra kritik
Det er beklageligt, at en fagforening forsøger at fratage borgerne på Langeland muligheden for at få hurtig hjælp ved hjertestop. Sådan lyder svaret fra Langelands Hjertestarterforening, efter at Reddernes Fagforening i går rettede en hård kritik mod hjertestarterforeningens virke. Hjertestarterforeningen understreger, at deres aktiviteter er baseret på en mangeårig aftale med Region Syddanmark.