Vejle Kommune får 3,7 mio. kr. fra TrekantBrand
Ved årsskiftet udtrådte Vejle Kommune af det fælleskommunale Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand). Nu er det så gjort op, hvor mange penge Vejle Kommune skal have med fra det fælles beredskab: TrekantBrands nettoformue udgør 11,9 mio. kr., og da Vejle Kommune ud fra indbyggerantal udgjorde godt 31 pct. af beredskabet, skal de have 3,7 mio. kr. med.