Byråd annullerer ny køretøjsudskiftningsplan
De 15 brandstationer i Sønderborg Kommune får alligevel ikke en forhøjelse af budgettet til indkøb af nye brandkøretøjer. Hidtil har der været afsat 1,8 mio. kr. om året til nyanskaffelser, men en aldrende vognpark gjorde, at beredskabskommissionen ønskede budgettet øget til 4,4 mio. kr. Nu har byrådet imidlertid afvist at øge budgettet, selv om Beredskab Sønderborg mener, at man dermed ikke længere kan understøtte et robust beredskab.