Brandvæsen

Fire nye brandkøretøjer på vej til Bornholm

Bornholms Regionskommune vil investere godt 10 mio. kr. i nye brandkøretøjer til brandstationerne i Rønne og Nexø. Driften af de to brandstationer varetages af Falck, men kommunen ejer køretøjerne, og nu er en autosprøjte og tre tankvogne på vej mod en udskiftning. Køretøjerne ventes dog først leveret i sommeren 2023 – og kommunen fraråder, at der satses på eldrevne køretøjer.  

Politi

Kæmpe kontrakt på drift af SINE-radionetværket er nu i udbud

Med en værdi på mellem 1,8 og 2,7 mia. kr. er det en af de største kontrakter nogensinde på beredskabsområdet, som nu er sendt i udbud. Der er tale om kontrakten på den samlede drift af SINE-netværket fra udgangen af 2024 og mindst otte år frem. Tilbudsgiverne kan vælge at købe sig ind på den eksisterende infrastruktur eller oprette et nyt og landsdækkende netværk.

Præhospital

Akutlægehelikoptere sendes i udbud for tredje gang

De danske regioner har ikke det store held med udbud på det præhospitale område i øjeblikket. De seneste måneder har regionerne tabt to sager i Klagenævnet for Udbud, og udsigten til at tabe en tredje sag får nu regionerne til at annullere det seneste udbud af akutlægehelikopterne, efter at den norske byder har klaget over, at et fransk selskab vandt. Det bliver så tredje forsøg på at gennemføre udbuddet.

Præhospital

Piranha 5 erstatter formentlig de ældre PMV’er i det bornholmske vinterberedskab

På Bornholm har man en særlig organisering af vinterberedskabet, hvor frivillige fra det lokale hjemmeværn har ansvaret for at assistere ambulancetjenesten og politiet. Det sker med ældre pansrede mandskabsvogne af typen M113. Men M113 er under udfasning, så i år bliver formentlig sidste sæson med M113. Forsvaret forventer, at de nyere Piranha 5’er skal overtage opgaven.

Brandvæsen

Nu er det højsæson for skorstensbrande

Fyringssæsonen er startet, og dermed er sæsonen for skorstensbrande også startet. Selv om der inden for de seneste fem år har været en tendens til færre skorstensbrande, så rykker brandvæsenet hvert år ud til flere brande, der kunne have været undgået, hvis der var blevet fyret korrekt.

Politi

Politiet: At filme folk i nød er etisk forkert og ulovligt

I forbindelse med en trafikulykke på Fynske Motorvej onsdag aften, hvor en person afgik ved døden, bemærkede Fyns Politis betjente på stedet, at flere bilister filmede ulykken i forbifarten. Derfor kommer politiet nu med et opråb: ”Det er ikke blot etisk forkert at filme mennesker i nød, men det er faktisk også ulovligt, hvis du efterfølgende deler dine optagelser”.

Politi

Fik belønning for resolut og modig indsats ved brand

Ved en brand i december greb Jacob og Mette hurtigt ind. Branden var opstået i et lejlighedskompleks i Holstebro, og der var massiv røgudvikling. Hurtigt fik de kontakt til beboeren i den brændende lejlighed, der blev reddet ud, og de fik også reddet beboerne i de omkringliggende lejligheder ud. Den indsats har Midt- og Vestjyllands Politi nu belønnet dem for.

Præhospital

Region Hovedstaden ansætter ny ambulancechef

Når Region Hovedstaden om et år opretter sin egen ambulancetjeneste, så bliver det den 45-årige Thomas Reimann, der som ny ambulancechef skal stå i spidsen. Thomas Reimann har erfaring fra Falck, hvor han blandt andet har været operativ redningsleder og vagtcentral- og redningschef. Senest har han været vicedirektør for en virksomhed i Qatar.

Præhospital

Debat: Region Hovedstaden høster, som de sår

Det var bundhamrende naivt, hvis Region Hovedstaden troede, at man kunne fravælge Hovedstadens Beredskab som ambulanceoperatør uden risiko for, at personalet ville flygte til virksomheder med en fremtid. Det skriver tidligere regionsrådsmedlem Torben Kjær i dette indlæg, hvor han også fortæller, at regionen afviste et ønske fra Hovedstadens Beredskab om at blive fritstillet fra den nuværende kontrakt.