Brandvæsen

Brandskader sætter ærgerlig rekord

Antallet af brande har været faldende de senere år. Til gengæld koster en gennemsnitsbrand nu 77.000 kr. Det er næsten en fordobling på 10 år. I 2012 kostede en brand nemlig i gennemsnit 38.000 kr. Men nye tal viser, at i 2021 var prisen vokset til de 77.000 kr. i erstatning fra forsikringsselskabet. Erstatninger efter storbrande er endvidere på det højeste niveau siden 2009. 

Brandvæsen

Brandvæsen sender en varm julehilsen til Ukraine

I forbindelse med udskiftning af Nordvestjyllands Brandvæsens materiel til indkvartering, har brandvæsenet fået 670 soveposer og 450 liggeunderlag i overskud. Brandvæsenet har derfor indgået aftale med den herboende Ukrainer Viktoria Pasichenko om at donere de overskydende soveposer og liggeunderlag til Ukraine, hvor der aktuelt er brug for materiel til at stå vinteren igennem.

Brandvæsen

Flere brandsårsulykker med bioethanol

Biopejsen ser hyggelig ud og varmer dejligt på en kold vinterdag. Men vær forsigtig, når du bruger den eller andre varmekilder, som tændes med brandfarlige væsker. Sådan lyder opfordringen fra Rigshospitalets brandsårslæger. På Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling har man nemlig oplevet en markant stigning i indlæggelser som følge af ulykker med bioethanol og biopejse.

Brandvæsen

Ny undersøgelse af indsatser ved større naturbrande

En ny praksisundersøgelse fra Beredskabsstyrelsen afdækker redningsberedskabets indsatser ved større naturbrande, og undersøgelsen præsenterer 11 initiativer til at opbygge og styrke en fælles praksis for indsats ved naturbrandene. I dag bliver opgaverne nemlig håndteres forskelligt fra det ene beredskab til det andet og fra den ene indsatsleder til den anden.

Præhospital

Håber, at paramedicinere kan frasortere hver tredje ambulancetur

Ambulancerne i Region Nordjylland kan i øjeblikket ikke overholde det politisk fastsatte servicemål for responstiderne. Derfor vil regionen iværksætte flere forskellige initiativer. Et af dem er, at regionens paramedicinerberedskaber fremover skal sendes ud til alle B-kørsler i deres dækningsområder, hvor de skal vurdere, om der reelt er behov for en ambulance. Håbet er, at det kan spare hver tredje ambulancetur.

Politi

Var forklædt som politifolk: Dømt for groft røveri

Tre mænd er blevet idømt op til halvandets års fængsel for at have begået et røveri, mens de var forklædt som politifolk. De tre mænd var tiltalt for at have udsat en gruppe på fem østeuropæiske mænd og kvinder for røveri. Røverne, der havde udstyret deres bil med blå blik og var forklædt i politiuniforms-lignende beklædning, stoppede gruppen af østeuropæiske personers bil i Ishøj.

Brandvæsen

Falck mister 11 brandstationer

Drift i eget regi kan ske med samme kvalitet og til en billigere pris. Det er baggrunden for, at Brand & Redning MidtVest efter en udbudsrunde har besluttet at hjemtage driften af 11 brandstationer, som i dag drives af Falck. Det drejer sig om brandstationerne i Hvide Sande, Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk, Ørnhøj, Aulum, Feldborg, Ikast, Brande og Nørre Snede.

Præhospital

Tre donationer til forskning på det præhospitale område

TrygFonden har uddelt midler til tre nye forskningsprojekter på det præhospitale område. Det første projekt skal undersøge, hvordan hjerteløbere oplever at blive kaldt ud til hjertestop hos børn samt de pårørendes oplevelse af hjerteløberne. Det andet handler bl.a. om, hvor ofte hjertestartere påsættes inden ambulancens ankomst, mens det tredje handler om udviklingen i overlevelse efter hjertestop.