Ny aarhusiansk brandstation tegner til at blive 10 mio. kr. dyrere
Om små to år forventer Østjyllands Brandvæsen at kunne tage en ny brandstation i Højbjerg i brug. Dermed er byggeriet blevet forsinket i et år. Og allerede inden byggestart tegner brandstationen til at blive mærkbart dyrere end ventet. Selv om byggeriet er blevet beskåret med 120 m2 for at reducere omkostningerne, så vurderes det, at den afsatte leasingramme skal øges fra 41,5 mio. kr. til 51,5 mio. kr.