Præhospital

Falck sender 30 ambulancer til Ukraine, Moldova og Polen

Falck donerer 30 ambulancer til Ukraine og dets nabolande, hvor ambulancerne skal indgå i de lokale beredskaber og håndteringen af tilskadekomne borgere og flygtninge. 60 frivillige brandfolk samt ambulance- og assistancereddere fra Falck kører fredag ambulancerne til Polen, hvor de overdrages til de lokale beredskaber.

Præhospital

Paramedicinere skal aflaste de midtjyske ambulancer

Fremover skal paramedicinere køre alene ud til en række af de patienter i Region Midtjylland, der har ringet efter en ambulance, men som ikke har akut brug for hjælp. Det skal mindske presset på både ambulancer og hospitaler. Der er tale om et pilotprojekt i Aarhus-området, der har fået betegnelsen Den Præhospitale Visitationsenhed.

Brandvæsen

Mobilhospital fra Beredskabsstyrelsen doneres til Ukraine

Som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation har regeringen efter aftale med Ukraine besluttet at donere Beredskabsstyrelsens mobilhospital. Mobilhospitalet vil kunne blive taget i brug af ukrainske civile myndigheder, hvis der ses behov. Mobilhospitalet bemandes med lokalt sundhedspersonel, men Beredskabsstyrelsen har mulighed for at bistå med oplæring af ukrainsk personel.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen overtager opgave fra Falck

I en noget usædvanlig konstruktion overtager Beredskabsstyrelsen på Bornholm nu opgaven med at rykke ud ved redningsopgaver i søer og havne på øen. Hidtil har Bornholms Regionskommune betalt Falck for at varetage disse opgaver med et dykkerberedskab, men fra 1. marts 2022 skal opgaven – i hvert fald midlertidigt – varetages af den statslige myndighed.

Brandvæsen

Borgerforslag: Giv deltidsbrandfolk lov til at anvende grønne blink på deres biler

På kort tid har over 1.300 danskere skrevet under på et borgerforslag, der vil give landets deltidsbrandfolk lov til at montere et grønt blink i deres private biler. Blinket skal fungere som advarsel til de øvrige bilister, så de kan se, at der er tale om en deltidsbrandmand, der er på vej til brandstationen for at rykke ud. Hvis man når op på 50.000 støtter, skal forslaget behandles i Folketinget.

Præhospital

To regioner vil købe nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne

Region Sjælland vil anskaffe et nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralen i Næstved og mobilapplikationer til de præhospitale enheder i regionen. Aftalen om leverance og vedligeholdelse er sendt i udbud og vil få en løbetid på hele 10 år. Samtidig vil Region Nordjylland få option på at koble sig på Region Sjællands udbud og købe et tilsvarende kontrolrumssystem.