Efter to mislykkede udbudsrunder: Fire selskaber kan nu byde på akutlægehelikoptere
For tredje gang forsøger regionerne nu at gennemføre et udbud af driften af de danske akutlægehelikoptere. Ved de to tidligere udbud er regionerne blevet underkendt af Klagenævnet for Udbud, og det ser faktisk ud til at have haft en stor effekt. Denne gang er der nemlig hele fire selskaber, som får mulighed for at byde på opgaven.