Brandvæsen

To brandfolk mister livet efter kollision med fly

To lufthavnsbrandfolk mistede fredag livet, da deres brandkøretøj kolliderede med et lettende Airbus A320-fly i lufthavnen i Lima i Peru. Yderligere en brandmand er i kritisk tilstand, mens ingen af passagererne på flyet kom alvorligt til skade, selv om det brød i brand efter kollisionen. Årsagen til, at brandkøretøjet kørte ind på en aktiv landingsbane, er endnu ukendt.

Brandvæsen

Slut med indsatsledervagt på Langeland

Fra næste år vil der ikke længere være indsatsledere på vagt på Langeland. Det er Langeland Kommune, som har valgt at spare ordningen væk, og dermed skal øen fremover dækkes af Beredskab Fyns almindelige indsatsledervagt med base i Svendborg-området. Det giver en besparelse på omkring 0,6 mio. kr. og medfører, at tre deltidsansatte indsatsledere må opsiges.

Brandvæsen

Beredskab har fokus på brandsikkerheden i nattelivet

I løbet af november og december vil Hovedstadens Beredskab gennemføre tilsyn på en række af Københavns natklubber og diskoteker. Brandvæsenet har til opgave at føre tilsyn med brandsikkerheden på steder, hvor mange mennesker samles, og derfor kan mange natklubber og spillesteder forvente at få besøg af beredskabets inspektør i løbet af november og december.

Google Maps
Brandvæsen

Vejle Kommune får 3,7 mio. kr. fra TrekantBrand

Ved årsskiftet udtrådte Vejle Kommune af det fælleskommunale Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand). Nu er det så gjort op, hvor mange penge Vejle Kommune skal have med fra det fælles beredskab: TrekantBrands nettoformue udgør 11,9 mio. kr., og da Vejle Kommune ud fra indbyggerantal udgjorde godt 31 pct. af beredskabet, skal de have 3,7 mio. kr. med.

Præhospital

40 dages fængsel efter vold mod ambulanceredder

En 33-årig mand er blevet idømt 40 dages ubetinget fængsel, efter at han i juli skubbede og slog en ambulanceredder. Ved et drukgilde i Glamsbjerg på Fyn var manden faldet i en sø, og der blev tilkaldt en ambulance. Ved ambulancens ankomst var den 33-årige nøgen og angreb ambulanceredderen. Ambulancen måtte efterfølgende forhindre manden og hans kone i at køre fra stedet.

Præhospital

Debat: Region bør inddrage ambulanceredderne i planlægningen

Region Hovedstaden gennemfører næste år en stor omlægning af ambulanceberedskabet, hvor ambulancerne primært placeres på nogle få og store baser. Det skaber bekymring blandt både borgere og ambulancereddere. Derfor burde regionen inddrage ambulanceredderne i planlægningen, skriver formanden for 3F Frederiksborg, Mikkel Andersen, i dette debatindlæg.

Politi

Fire af hverdagens helte fik anerkendelse

Fire modige borgere har været inviteret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. De fire havde reageret, handlet og hjulpet til i en svær situation, hvor to af dem greb ind ved et overgreb mod en kvinde, mens de to andre ydede førstehjælp efter et overfald. Deres indsats blev hædret med en dusør, ros og anerkendelse fra politidirektør Kim Christiansen.