Brandvæsen

Deltidsbrandfolkenes organisation skifter navn

Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, der organiserer både de kommunalt og privatansatte deltidsbrandfolk, skifter nu navn til Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation. Navneskiftet er led i en modernisering af organisationen, men skyldes også, at betegnelsen ”klub” har givet et misvisende billede.

Politi

Kontrakt på det nye SINE-netværk udskydes igen-igen

Selv om der i 1½ år ikke har eksisteret en egentlig kontrakt på driften af beredskabets SINE-netværk med 45.000 brugere, så er et udbud at kontrakten gang på gang blevet ramt af forsinkelser. Nu har Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation så annonceret endnu en udskydelse. Denne gang er det fristen for at give tilbud, som skydes til november 2022. Rigspolitiet kan ikke sige, hvilket indflydelse det får på tidsplanen.

Præhospital

Ny ambulance til Samsø Redningskorps

I disse år er det sjældent at se en ny Mercedes-ambulance, efter at de fleste ambulanceoperatører er gået over til enten VW Crafter eller MAN. Men hos Samsø Redningskorps er valget faldet på Mercedes som redningskorpsets nyeste køretøj. Samtidig viser erfaringerne med endnu en ny Mercedes, en akutlægebil, at hybridmodellen giver et brændstofforbrug på kun 1,2 liter dieselolie pr. 100 kørte kilometer.

Præhospital

Ambulanceredder frifundet for uagtsomt manddrab

Der var ikke tale om uagtsomt manddrab, da en akutlægebil med en 45-årig ambulanceredder bag rattet påkørte en personbil, hvorved en 63-årig mand fra Esbjerg afgik ved døden. Det fastslog en domsmandsret ved Retten i Esbjerg i dag. Ambulanceredderen blev frifundet for tiltalen om uagtsomt manddrab, men anklagemyndigheden overvejer nu, om dommen skal ankes.

Præhospital

Budgetaftale: Vil ikke betale for at uddanne redderelever til andre regioner

Næste år vil Region Midtjylland øge andelen af ambulanceredderelever fra 5 pct. af redderne til 7 pct. Regionen har afsat 2,3 mio. kr. til etablering af et ekstra uddannelseshold, men indtil videre gælder bevillingen kun for 2023. Regionspolitikerne har nemlig besluttet, at de vil følge udviklingen i de andre regioner, så Midtjylland ikke ender med at uddanne elever til resten af landet.

Brandvæsen

Politiet går ind i sag om fund af kemikalier og fyrværkeri hos brandvæsen

Midt- og Vestsjællands Politi vil nu vurdere, om der er grundlag for en straffesag, efter at politiet tirsdag fik en anmeldelse om, at der hos Vestsjællands Brandvæsen i Kalundborg var fundet en større mængde af opmagasinerede kemikalier og fyrværkerieffekter. Materialet – herunder op mod 4 tons fyrværkeri – er tilsyneladende blevet samlet sammen gennem nogen tid som led i beredskabets daglige arbejde, men er ikke blevet bortskaffet løbende.