Brandvæsen

Sådan skal brandvæsener vurdere, om brandfolk med en ældre uddannelse kan ansættes

Fra årsskiftet blev den 5-årige forældelsesfrist på brandmandsuddannelsen afskaffet. Dermed kan brandvæsenerne nu ansætte brandfolk, der har en ældre uddannelse, som de ikke har holdt vedlige. Men det forudsætter, at der gennemføres en særlig kompetenceafklaring, som skal ske allerede efter 12 måneder uden operativ tjeneste. En ny vejledning beskriver, hvordan kompetenceafklaringen skal foregå.

Præhospital

Ambulancereddere skal fremover tjekke genoplivningsønsker i register

Fremover vil danskere, der er over 60 år, kunne fravælge at blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop. Det lægger regeringen i hvert fald op til i et nyt lovforslag. Fravalget af genoplivning skal registreres i et nyt, centralt register, som AMK-vagtcentralerne og ambulancereddere får adgang til. Ambulanceredderne vil få pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg.

Brandvæsen

Beredskab sender driften af 11 brandstationer i udbud

Det fælleskommunale Brand og Redning MidtVest har sendt driften af 11 brandstationer i udbud. Der er tale om brandstationer, der i dag drives af Falck, og udbuddet omfatter en fire-årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Kontrakten vurderes samlet set at have en værdi på 105 mio. kr.

Præhospital

Ny hjertestarterdrone var på første opgave

I går blev Region Nordjyllands hjertestarterdrone sendt i luften på sin første opgave. Hjertestarterdronen er en del af et forskningsprojekt, der samler viden ind om banebrydende måder at tænke sundhedshjælp på. Og nu er projektet så officielt i luften. Dronen blev kaldt ud til et hjertestop i Aalborg og var fremme med hjertestarteren efter 7 minutters flyvning.

Præhospital

Regionerne skal fremover altid sende ambulance ved mistede 112-opkald

På landsplan er der stadig over 1 pct. af 112-opkaldene, som ikke når igennem til en sundhedsfaglig visitator. Det kan føre til, at akuthjælpen til borgerne bliver forsinket, men i en ny rapport betegner myndighederne forsinkelsen som ”en kalkuleret risiko i forhold til at få mest mulig sundhed for de begrænsede ressourcer”. Fremover skal de mistede 112-opkald dog altid resultere i, at der afsendes en ambulance.

Autohjælp

Intern strid hos reddere efter valg af ny formand

Reddernes Landsklub, der omfatter de 3F-organiserede reddere, er havnet i en alvorlig intern strid, efter at landsklubben i juni valgte ny formand. Formandsvalget har nemlig resulteret i, at 280 københavnske reddere har meldt sig ud af Reddernes Landsklub – tilsyneladende fordi de mener, at landsklubben nu ikke længere vil repræsentere alle faggrupper blandt redderne.

Politi

Danny reddede beboer ud fra brændende lejlighed

En tidlig morgen i august sidste år blev 37-årige Danny og hans hustru opmærksomme på en brand i en lejlighed i deres lejlighedskompleks på Amager. Branden var begyndt i en lejlighed på 4. sal, og i den lå en person og sov. Danny handlede hurtigt, og det lykkedes ham at redde beboeren ud. Det har han nu fået en belønning for.

Præhospital

Mandskabsmangel og høje brændstofpriser presser Falcks indtjening

Udfordringer med at få nok medarbejdere til at bemande ambulancerne i Europa og USA samt stigninger i brændstofpriserne på 40-50 pct. kan tydeligt aflæses på bundlinjen hos Falck. I årets 2. kvartal faldt redningskoncernens driftsoverskud således med 56 mio. kr. og landede på 134 mio. kr. Falcks samlede omsætning steg dog med 4 pct., især som følge af en ny ambulancekontrakt i USA.