Præhospital

Det går godt hos Samsø Redningskorps

Med et driftsoverskud på 3,2 mio. kr. blev regnskabsåret 2019/20 et godt år for Samsø Redningskorps, som kunne glæde sig over både stigende omsætning og faldende omkostninger. Billige færgebilletter har givet mange turister og stor autohjælpsaktivitet, og samtidig er både brandsluknings- og ambulancekontrakter forlænget for en lang periode.

Politi

Patruljevogn ramt af is fra lastbil

Efter at en patruljevogn fra Midt- og Vestsjællands Politi blev ramt af en isblok, der fløj af taget fra en lastbil, kommer Midt- og Vestsjællands Politi med en opfordring til især lastbilschauffører, men også til bilejere, om at få fjernet sne og is fra bilerne inden kørsel. Patruljevognens kofanger tog ikke skade af sammenstødet med isblokken, men lastbilchaufføren kan miste kørekortet.

Politi

Håndværker idømt stor bøde efter gaseksplosion

En VVS’er er ved Retten i Randers blevet idømt en bøde på 40.000 kr. for at have sjusket med sikkerheden, da en af hans ansatte installerede en gasvandvarmer, som endte med at eksplodere, så en kvinde fik flere forbrændinger på kroppen. Der var ikke foretaget den korrekte kontrol og afprøvning, og installationen var på flere punkter sket i strid med vejledningen.

Præhospital

USA: Præmier skal få skeptiske brand- og ambulancefolk til at blive vaccineret

Siden pandemiens start er godt 670 af Los Angeles’ brand- og ambulancefolk blevet testet positive for corona-virussen. 12 har været indlagt og to er døde. Alligevel vil omkring halvdelen af byens brand- og ambulancefolk sige nej til at blive vaccineret. Det får nu brandvæsenet til at tage et utraditionelt middel i brug: Der er udsigt til præmier for at sige ja til vaccinen.

Brandvæsen

Vagtcentral i København dækker fortsat Gribskov Kommune

Ved årsskiftet forlod Gribskov Kommune det fælleskommunale Frederiksborg Brand & Redning. Det indebærer dog ikke en ændring af vagtcentralsbetjeningen – det er fortsat Hovedstadens Beredskabs vagtcentral og operationscenter i Valby, som leverer både vagtcentralsbetjening og operationsstøtte til det nye Gribskov Beredskab.