
COVID-19 sikrer Falck et rekordoverskud i Responce
2020 blev et særdeles godt år for det Falck-ejede Responce, som med hovedsæde i Kolding blandt andet udfører ambulancekørsel i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Responce fik et driftsoverskud på 30 mio. kr., hvilket er næsten en tredobling i forhold til året før. Årsagen er primært aktiviteter indenfor antigen-testning for COVID-19.