Beredskab Fyns direktør fratræder
En enig beredskabskommission for Beredskab Fyn har besluttet at skille sig af med beredskabsdirektør Mogens Bjerregaard. Ifølge kommissionens formand er der ”behov for nye kræfter på direktørposten”. Mogens Bjerregaard har stået i spidsen for Beredskab Fyn siden det fælleskommunale beredskabs oprettelse, og før det var han beredskabschef i Odense Kommune.