Politi

Fængselsstraf for at skyde fyrværkeri mod politiet

Retten i Glostrup har idømt en ung mand fængselsstraf for at skyde med fyrværkeri mod tre politifolk nytårsnat. Det er en af de første domme efter en ny bestemmelse i straffeloven med skærpet straf for vold mod ansatte indenfor politi, brand og redning. Manden blev idømt seks måneders fængsel. Fem af månederne blev dog gjort betinget.

Brandvæsen

Mental trivsel på dagsordenen i beredskabet

At være brandmand er et mentalt højrisikojob. Derfor tager Frederiksborg Brand & Redning og Danske Beredskaber nu initiativ til en national kursusdag for alle beredskaber i Danmark, hvor temaet vil være at forebygge mental mistrivsel. Her vil 150 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter bliver klædt på til det videre arbejde på brandstationerne og administrationsgangene.

Præhospital

Drama om Falck-kontrakt i amerikansk storby

Det er fortsat et åbent spørgsmål, om Falck ender med at overtage ambulancekørslen for 1,6 mio. indbyggere i den amerikanske storby San Diego. Den nuværende ambulanceoperatør kæmper hårdt for at beholde kontrakten, og efter at der er blevet rejst spørgsmål om Falcks økonomiske situation, er San Diegos beslutning blevet udskudt. Samtidig er Falck havnet midt i en racedebat.

Præhospital

Debat: Urimeligt at ambulancereddere skal kæmpe for ret til at holde pauser

Selv om ambulancereddere har vagter på 12-13 timer, hvor de håndterer syge mennesker og kører meget hurtigt gennem byen i tonstunge ambulancer, så har de ikke mere end 30 minutters pause. Og det er endda en pause, der kan blive afbrudt, hvis der kommer en akut ambulancetur. Det er urimeligt, skriver Andreas Keil, der er fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab, i dette debatindlæg.

Brandvæsen

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning har fået en ekstra brandstation

I øjeblikket har Midt- og Sydsjællands Brand & Redning udvidet brandberedskabet med en midlertidig brandstation på øen Lindholm, hvor der er en døgnbemanding på en holdleder og syv brandfolk. Lindholm er en lille ø i Stege Bugt, der har færgedrift fra Kalvehave Havn. Øen er forsøgsstation for DTU, og i forbindelse med deres fraflytning er der opstået en særlig brandrisiko.

Præhospital

Nordjysk ambulancekontrakt er nu skrevet under

Tirsdag er den nye ambulancekontrakt mellem Region Nordjylland og PreMed blevet underskrevet. Det var regionsrådsformand Ulla Astman (S) og PreMed-direktør Anders Vikke, som satte deres underskrifter på kontrakten, som indebærer, at PreMed den 1. april 2022 overtager ambulancekørslen i to af Region Nordjyllands fire ambulancedistrikter.