Får 33 mio. kr. til leasing af ambulancer, sygetransportvogne og udstyr
Tirsdag vil Region Midtjyllands nye ambulancetjeneste efter alt at dømme få tildelt godt 33 mio. kr. til leasing af nye ambulancer og sygetransportvogne samt nyt udstyr. Det er en udløber af regionens beslutning om at hjemtage ambulancekørslen i områderne Randers/Djursland og Horsens – og dermed hjemtage yderligere 21 ambulancer og fem sygetransportvogne.