Brandvæsen

Nyt navn til Banedanmarks hjælpevognsberedskab

Banedanmarks hjælpevognsberedskab rykker ud ved afsporing og nedbrud på tog samt ved ulykker. Men hjælpevognsberedskabet løser også andre opgaver end at få havarerede tog tilbage på sporet, og det er baggrunden for, at navnet nu ændres fra hjælpevognsberedskabet til Beredskab Banedanmark.

Google Maps
Brandvæsen

Solrød får sin tankvogn fra årsskiftet

Den 1. januar 2021 bliver beredskabet i Solrød udvidet med en tankvogn. Det er en direkte konsekvens af opløsningen af Østsjællands Beredskab, som fik Solrød Kommune til at indgå i et nyt beredskabssamarbejde. I første omgang lejes en ældre tankvogn hos Falck, men når samarbejdspartneren Køge Kommune får ny tankvogn, overtager Solrød en tankvogn fra 2014.

Brandvæsen

Storebælt har fået en avanceret brosprøjte

Det er formentlig landets mest avancerede brandkøretøj, som Slagelse Brand og Redning sætter i drift i løbet af december. Den såkaldte brosprøjte bliver placeret på brandstationen i Korsør, og den bliver det centrale element i beredskabet på Storebæltsbroen. Brosprøjten er udstyret med en 14 meter lang bom og en fjernstyret vandkanon.

Præhospital

Kerteminde får nu et korps af akuthjælpere

Region Syddanmark har besluttet at oprette en akuthjælperordning, der dækker Martofte, Dalby, Mesinge og Rynkeby i Kerteminde Kommune. Akuthjælperne kan ligesom hjerteløberne træde til ved hjertestop, men de bliver – i modsætning til hjerteløberne – også tilkaldt ved drukneulykker, trafikuheld og andre situationer, hvor borgere har brug for akut førstehjælp.

Brandvæsen

Nu dækker Hovedstadens Beredskabs vagtcentral også Lejre

Selv om Lejre Brandvæsen officielt først bliver genetableret fra årsskiftet, så har vagtcentralen hos Hovedstadens Beredskab nu overtaget opgaven med at sørge for udkald af brandfolkene og servicering af brandvæsenet under indsatser. Frem til årsskiftet er Lejre stadig en del af Vestsjællands Brandvæsen, men vagtcentralen i Kalundborg dækker altså ikke længere Lejre.

Brandvæsen

ETK Brand & Redning vil indkøbe tre nye slukningskøretøjer

ETK Brand & Redning i Køge Kommune vil primo 2021 indlede et udbud, der omfatter indkøb af tre nye slukningskøretøjer. Det drejer sig om to fabriksnye 2-akslet lastvognschassiser opbygget som tanksprøjter med mandskabskabine og totalvægt på 18 tons. Endvidere et 3-akslet lastvognschassis med styrende/medløbende bagaksel og dag-førerhus opbygget som tankvogn og med en totalvægt på 24 tons.