Brandvæsen

Pænt overskud i TrekantBrand

Efter flere år med økonomisk krise kom det fælleskommunale TrekantBrand ud af 2019 med et overskud på 3,2 mio. kr. Overskuddet skyldes delvist en stor erstatning efter branden på Fredericia Havn i 2016, men en række besparelser har også styrket økonomien. I år forventer TrekantBrand imidlertid et markant dårligere resultat.

Politi

Brand- og ambulancefolk får fartbøder – men løsning i næste måned

Landets brandvæsener og ambulancetjenester har fået hundredvis af fartbøder siden indførelsen af de såkaldte stærekasser. Justitsministeriet har tidligere bebudet, at der i starten af i år ville være fundet en løsning, så udrykningskørsel ikke udløser bøder. Det skete dog ikke, men nu lover ministeriet atter en løsning – eller måske bare en plan for en løsning – senest i næste måned.

Brandvæsen

20 nye terrængående køretøjer på vej til Beredskabsstyrelsen

Som led i en samlet leverance på næsten 1.000 nye lastbiler til Forsvaret vil Beredskabsstyrelsen i den kommende tid modtage i alt 20 nye, terrængående lastbiler. De første køretøjer til Beredskabsstyrelsen er alle opbygget på Scania G 450 B8x8-chassiser med et kraftigt kroghejs til håndtering og transport af de mange specialiserede containere, som er det bærende transportsystem i Beredskabsstyrelsen.

Præhospital

Akutlægehelikopterne har nu fløjet til 17.500 patienter

Fra den første danske akutlægehelikopter lettede den 1. oktober 2014 til den 1. oktober 2019 har akutlægehelikopterne i alt fløjet 17.484 missioner. Godt halvdelen af de akut syge og tilskadekomne patienter er blevet fløjet til hospital, og heraf er 90 pct. fløjet direkte til specialiseret behandling på et af landets universitetshospitaler.

Brandvæsen

Værnepligtige får igen fuld udgangsfrihed

Fra på mandag får Beredskabsstyrelsens værnepligtige genindført fuld udgangsfrihed, efter at deres udgangsfrihed og weekendorlov blev inddraget ved starten af corona-krisen. Dengang blev det besluttet, at de værnepligtige skulle blive på beredskabscentrene om aftenen og i weekender. Nu vurderer Beredskabsstyrelsen imidlertid, at situationen er bedret så meget, at forholdene kan normaliseres.

Præhospital

Ambulancernes responstider i 1. kvartal 2020

Den første fase af corona-pandemien har generelt ikke givet længere ventetid på ambulancer i Danmark. I 1. kvartal 2020 var der således i de fleste regioner kun mindre udsving i ambulancernes responstider, når der sammenlignes med kvartalet før. I Region Hovedstaden bød kvartalet dog på en markant ændring: Her nåede ambulancerne langt hurtigere frem end tidligere. 

Brandvæsen

Forsvaret vil købe otte nye brandkøretøjer

Forsvaret vil anskaffe otte nye brandkøretøjer, som skal anvendes ved øvelser, hvor brugen af skarp ammunition kan medføre naturbrande. Hidtil har Forsvaret anvendte særligt indrettede udgaver af den pansrede M113-mandskabsvogn, men de er under udfasning på grund af alder. De nye køretøjer skal være terrængående, men ikke nødvendigvis bæltedrevne.