Falck vil lade paramedicinere rykke ud i bemandede droner
Allerede i dag er det muligt at anvende droner til at transportere både hjertestartere og blodprøver. Men hos Falck er visionen, at man inden 2025 også vil kunne indsætte bemandede droner, der kan bringe paramedicinere frem til patienterne. Det giver mulighed for, at paramedicinerne hurtigt kan vurdere, om der skal sendes en ambulance.